Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lancerer ny gourmetserie: Wassim Hallal går ind i kampen mod det dårlige supermarkedsmad

Af anders@sommersangdigital.dk

Gourmetkokken Wassim Hallal, der bl.a. er kendt fra Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus, har indgået samarbejde med Lidl om en produktserie af fødevarer fra små, lokale producenter. De første produkter kan købes i Lidl fra 1. november.

 

Wassim Hallal kaster sig nu ud i et nyt, ambitiøst projekt sammen med Lidl. I fællesskab vil de give danskerne gourmetmad på middagsbordet. Det sker med lanceringen af en helt ny produktserie med alt fra frisk pighvar fra Hirtshals til surdejsbrød fra Sønderjylland. Mange af produkterne er økologiske og kommer fra små producenter i Danmark, hvor håndværket og de lokale traditioner er i fokus.

Lancerer ny gourmetserie: Wassim Hallal går ind i kampen mod det dårlige supermarkedsmad

”Vi danskere har så utroligt travlt, at det ofte går ud over vores mad. Jeg vil gøre det nemmere at tilberede et velsmagende og lækkert måltid mad, hvor smagen og kvaliteten er i top”, fortæller Wassim Hallal.

 

Det gode håndværk

Wassim Hallal har nøje udvalgt leverandører fra hele Danmark ud fra hans ønske om originale kvalitetsprodukter. Der er tale om lokale bagere, mejerier, og fiskeaktioner, der vil levere produkterne direkte fra deres produktion til Lidls butikker.

”For mig handler kvalitet om det gode håndværk, og med det mener jeg, at leverandøren følger processen tæt fra start til slut og bruger de bedste råvarer. Det giver originale produkter”, forklarer Wassim Hallal.

 

En af leverandørerne til den nye serie er Mols Organic, der ligger ved Mols Bjerge. Det drives af familien Rømer, der har økologi som deres store passion.

Lancerer ny gourmetserie: Wassim Hallal går ind i kampen mod det dårlige supermarkedsmad

”Wassim tænker anderledes, og vi har fået et helt nyt perspektiv på den måde, vi gør tingene på. Vi har fx udviklet en ny slags brunkage ud fra Wassims opskrift, som ikke ligner den traditionelle. Det har krævet mange smagsprøver og tilpasninger sammen med Wassim for at finde frem til den helt rigtige sammensætning og smag i vores produkter”, forklarer direktør Aksel Rømer.

 

Maden skal være en højtid igen

”Der er masser af færdigretter og takeaway, der gør hverdagen nem, men vi skal tænke over det, vi spiser. Vi skal nyde smagen, duften, konsistensen. Mad er ikke noget, der bare skal overstås, det skal være en højtid igen”, siger Wassim Hallal.

 

De første produkter, der lander i Lidls butikker den 1. november, er netop inspireret af den kommende højtid, julen. Det bliver bl.a. muligt at købe økologiske marcipanbrød, vaniljekranse og chokolademandler. I løbet af efteråret vil der blive lanceret endnu flere produkter i serien fra mange forskellige kategorier.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien