Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kaos på havnen: Lastbiler spærrer vejen og skaber kilometerlang kø

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Der er lige nu store udfordringer med trafikken på Aarhus Havn.

Nærmere bestemt er Østhavnsvej, der fører ud mod Molslinjens færgeterminal, spærret af lastbiler i begge vognbaner.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

“Det skyldes problemer ved indcheckning af containere. Berører også tilkørsel til Molslinien. Tidshorisont ukendt – politiet er på stedet,” lyder det videre i tweetet.

Køen har vokset sig længere og længere, og der er ifølge meldinger fra stedet ikke sket det store i timevis.

“Køen er flere kilometer lang. Jeg har holdt i halvanden time, og jeg har ikke rykket mig en meter,” siger en af bilisterne i køen ifølge B.T.

Lastbiler udfordrer stadig

Det trafikale kaos har også givet problemer for Molslinjen, der måtte forsinke sin afgang kl. 12.45 med 10 minutter.

Her anslår kommunikationschef, Jesper Maack, at 15-20 biler, som var booket på forhånd, ikke kom med.

Politiet forsøger imidlertid at gøre plads til billister, der skal med færgen.

“Vi har været nede og få skubbet lastbilerne over i det rigtige spor, så dem der skal med færgen kan komme til.

Men der er rigtig mange lastbiler, som giver store udfordringer,” siger Jakob Christiansen, pressemedearbejder ved Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.