Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spændende nyt på vej: Legendarisk butik og ikonisk apotek åbner på Aarhus Ø

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Nicolinehus
Foto: Nicolinehus

Sidste år var det 100 år siden, Chas E. Vinhandel åbnede sin første butik i Ryesgade.

Vinbutikken var at finde på Strøget indtil 2016, og siden da stamkunder har måttet tage til Risskov eller Skejby for at besøge Chas E.

Men nu vender den legendariske butik tilbage til centrum, hvor den åbner i det nye Nicolinehus på Aarhus Ø til sommer.

Det skriver Århus Stiftstidende.

“I Nicolinehus får vi et helt unikt butikslokale med højt til loftet, rå beton og et mix af klassiske og nye inventarløsninger. Det giver en helt særlig stemning, som vi vil udnytte,” siger Sofia og John Tybring, der i dag står bag Chas. E.

Spændende nyt på vej: Legendarisk butik og ikonisk apotek åbner på Aarhus Ø
Foto: Chas. E

Også Aarhus Løve Apotek, der ifølge apoteket.dk er byens ældste arbejdsplads med en historie, som går helt tilbage til 1596, åbner en ny afdeling i Nicolinehus på Aarhus Ø.

Her kan Ø-boerne se frem til et moderne apotek med detaljer, der går igen fra det ikoniske apotek på Store Torv.

Markedshal med inspiration fra hele verden

Senere – formentlig omkring årsskiftet – åbner en stor hal med massevis af boder i den nordlige del af Nicolinehus.

Spændende nyt på vej: Legendarisk butik og ikonisk apotek åbner på Aarhus Ø
Foto: Nicolinehus

‘Markedshallen’ får stader, der indeholder mad, drikke og forskellige specialvarer, skriver Nicolinehus på sin hjemmeside.

“Stemningen bliver nok mere udenlandsk end dansk. Dog stadig aarhusiansk på en ny måde med nye smagsoplevelser.

Velkommen til et mangfoldigt sted i stueetagen af Nicolinehus’ nordlige bygning, pakket ind i glas, der åbnes, når vejret er til det, men ellers holdes lukket, så her er varmt og dejligt, og så du blot skal bekymre dig om, hvad og hvem, du besøger i dag.

Det kunne være barberen, fiskerestauranten, cykelsmeden, skomageren, byens bedste barista, sæbebutikken, kryddeributikken, juicebaren eller pladebutikken. For bare at nævne et par stykker.

Lyder det et gran gammeldags på en mærkelig moderne måde? Det håber vi, for vi har rejst over hele verden for at finde inspiration til at skabe et sted, som både rækker tilbage og frem i tid.

Kodeordene er skæv og autentisk – ja en blanding af Oslo, Sydfrankrig og Cape Town,” lyder beskrivelsen af hallen.

Spændende nyt på vej: Legendarisk butik og ikonisk apotek åbner på Aarhus Ø
Foto: Nicolinehus

For nylig blev åbningsdatoen for Aarhus Øs allerførste supermarked, der også bliver en del af Nicolinehus, afsløret. Det kan du læse mere om her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.