Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene

Af Pernille Søborg
Foto: Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Tre legendariske Aarhus-artister og en up-coming i storform, gav fredag aften publikum en musikalsk oplevelse, da Tivoli Frihedens splinternye udendørsscene skulle stå sin prøve til sæsonens første Fed Fredag.

Tina Dickow var hovednavnet. Hendes helt suveræne stemme og sublime evner på en guitar fik vi at høre til aftenens koncert i samspil med bandet og gæsterne Steffen Brandt, Lis Sørensen, Kjartan Arngrim og Pauline.

Der var dømt spot på gamle klassikere, et stjerneskud og nye numre. En flot åbning af den nye scene – som skriger på at blive brugt.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Logistikken var der styr på. Uden de store problemer blev folk gelejdet igennem køerne og fik deres sæsonkort eller billet.

Det var med stor forventning og glæde, 9.000 publikummer indtog Tivoli Friheden efter manglende koncerter grundet covid-19.

Den store scene tronede midt i parken og strålede med kulørte røde lyspærer. Imponerende! 

FUCK

Tina Dickow trådte ind på scene sammen med bandet.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Da hun så menneskemængden, sagde munden tydeligvis FUCK, og derefter med lyd på:

“Det er fuldstændig overvældende at stå her. I aften er Aarhus verdens navle”.

Stille opvarmning

Første nummer var “Hjertestorm”. Et fra Dickows nyeste album, Bitte små ryk”, hvor hun synger på dansk.

En modig start med så stille et nummer.

Allerede ved anden sang kom der mere gang i den, og mange af Aarhus-pigerne blandt publikum kunne nikke genkendende til sangen, som er Dickows kærlighedserklæring til Aarhus, nemlig “Pigen ud af Aarhus”.

De næste tre numre var også fra det nye album, der gennemgående har melankolske undertoner og et håndspillet, velarrangeret og -produceret singer-songwriter-univers.

Helgi Jónsson og Marianne Lewandowski var med helt fremme ved scenekanten og leverede flere flotte vokalharmonier med og uden musik. En stille start på koncerten.

Vennerne kom forbi 

“Jeg ser dem komme, ser dem gå. Et øjeblik”, synger Tina Dickow.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Publikum bryder ud i jubel og synger med. Straks efter kommer Lis Sørensen på scenen.

Den ene store stemme overtager den anden, og på skift synger de to duet med publikum som kor.

Lis kommer helt udover scenekanten og får selv de bagerste rækker med. 

God energi 

Den næste gæst, Kjartan Arngrim fra Folkeklubben, kommer nærmest hoppende ind på scenen og synger sammen med Tina Dickow nummeret “Menneskedyr”.

Et gennemført og smukt afbalanceret nummer, hvor de to supplerer hinanden godt. 

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Ungt talent og powerpop

For den unge sangerinde Pauline var det uden tvivl en overvældende oplevelse at træde ind på scenen.

Hendes hit “Ny og næ” fik gang i pladsen.

En powerpop sang med lyd af dansk musik med et moderne pop/indie tvist.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Masser af trommer og guitar samt en iørefaldende vokal, der har kant, sjæl og fart, hvilket publikum fik at mærke.

Det kom hun godt fra!

Steffen var et højdepunkt

Steffen Brandt var ventet af publikum, og bifaldet var stort.

“Alt hvad hun ville” og “Lanternen” var numrene, og der blev sunget godt med.

Dickows melankolske sødme og Brandts mere reciterede vokal beriger hinanden.

Som ekstranummer spillede de Brandts bevægende udgave og poetiske oversættelse af Leonard Cohens “Halleluja”. Et smukt nummer, hvor der kom lys i mobilerne, der lyste Friheden op i mørket.

Velspillende band

Bandet, bestående af Poul Terkildsen på trommer, Kristian Kold på bas, Helgi Jónsson på keys og trækbasun, Marianne Lewandowski på percussion og sang og Dennis Ahlgren på guitar, var velspillende.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Der var plads til soloer fra både trækbasun og guitar, som sammen med korsangere fik lov at komme frem på scenen.

Det var up-tempo numrene, der tog flest kegler til koncerten, hvor hænderne kom op af lommerne, og sangstemmerne blev luftet. 

Vurdering

Musikalsk set var der ikke en finger at sætte på den knap to timer lange koncert. Det var dygtigt og professionelt hele vejen rundt. Sangene var storladne kombineret med gode vokalpræstationer af de fire artister.

Anmeldelse: Legendariske Aarhus-artister var i storform på byens nye fede musikscene
Foto: Tivoli Friheden

Lyden var fremragende foran scenen. Bagved var der dog problemer med at høre, hvad der blev sagt på scenen, ligesom storskærmene var placeret for lavt. Mon ikke Friheden har styr på det til næste koncert. Sætliste bar præg af Tina Dickows nye ballader. Der manglede flere uptempo numre til en åbningsfest til Fed Fredag.

Tina Dickow er en skarp sangskriver, vokalist, guitarist, storyteller og formidler. Hun har en smuk mild, men også dyb og kraftfuld stemme, god humor og fin kontakt til publikum, men publikum havde også glædet sig til gæsteartisterne, hvor særligt Lis Sørensen og Kjartan satte gang i festen, mens Steffen bare ved sit tilstedevær tog publikum med storm.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Det tegner godt for den nye sæson af Fed Fredag. Fem stjerner for aftenens koncert.

Del artikel

Andre læser også