Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter 80 år: Legendarisk Aarhus-værtshus lukker

boulevard-cafeen-1-1024x576
Foto: Spiseguiden Aarhus

Opdatering: MigogAarhus er blevet gjort opmærksom på, at der florerer rygter om, at Boulevard Caféen ikke lukker alligevel. Vi har derfor været i kontakt med værtshuset og fået bekræftet, at det lukker 21. december, som det også fremgår af denne artikel. På dagen vil der være en reception kl. 13.00-16.00.

Vi tør slet ikke tænke på, hvor mange øl der er blevet langet over disken på hjørnet af Odensegade og Ingerslevs Plads de seneste 80 år.

Men desværre tyder alt på, at Boulevard Caféen – eller bare Bulle – snart må skænke sin sidste af slagsen.

Århus Stiftstidende skriver nemlig, at det ikoniske værtshus lukker.

Flere kilder bekræfter overfor avisen, at sidste åbningsdag bliver 21. december 2024.

Det stemmer overens med, at Boulevard Caféen for nylig valgte at aflyse årets julebanko.

Dermed risikerer bodegaen at lide samme skæbne som Hunter’s Pub, der lukkede ved årsskiftet.

Efter 80 år: Legendarisk Aarhus-værtshus lukker
Foto: Spiseguiden Aarhus

Hvem skal tage over?

Boulevard Caféen er et af de steder, som har været en del af byen så længe, at bodegaen er blevet synonym med hjørnet af Odensegade og Ingerslevs Plads.

Det brune værtshus har været at finde på adressen siden 1944.

Men med blot 11 dage tilbage af bodegaens levetid er det ved at være tid, hvis man vil nå at udbringe en sidste skål i lokalerne.

Og det er altså en oplevelse i sig selv.

For der er ikke meget, der har ændret sig derinde, siden Boulevard Caféen slog dørene op for første gang for 80 år siden.

“Det er en institution i byen, og derfor er det selvfølgelig også trist, at det er slut,” siger Steen Mengel, som ejer bygningen, til Århus Stiftstidende.

Han oplyser samtidig, at der er en “god aftale” med en kommende lejer af Boulevard Caféens lokaler – men hvad, der kommer til at ske med lokalerne, er altså fortsat uvist.

Du finder Bulle på Odensegade 45 – lidt endnu i hvert fald.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.