Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nostalgisk gensyn: Legender mødes i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: AGF
Foto: AGF

Snart kan du få et stort skud AGF-nostalgi på Fredensvang.

Her vil den tidligere AGF-træner Peter Rudbæk lørdag eftermiddag træne en stor forsamling af legender.

Det skriver AGF i en pressemeddelelse.

Der er lagt op til en dag med historie og minder på klubbens træningsbaner, hvor hele 50 tidligere AGF-spilere mødes, dagen inden de skal se den nuværende spillertrup i kamp mod OB.

Lørdag d. 18. marts skal legenderne først se AGF’s U17-hold spille mod Lyngby, hvorefter der er træning under ledelse af Peter Rudbæk, der bl.a. var cheftræner, da AGF vandt Pokalfinalen i 1996. 

Rudbæk assisteres under træningen af tidligere spillere som Frank Olsen, Troels Rasmussen, Morten Donnerup og den forhenværende landsholdsspiller Flemming Povlsen, der var med, da Danmark vandt EM i 1992.

Også den tidligere mestertræner Jens Harmsen tilbyder sin assistance.

Træningen starter kl. 17 på Bane 4, og tilskuere er mere end velkomne til at kigge forbi og opleve de tidligere spillere i aktion.

Hvad: Legende-træning
Hvor: Fredensvang i Aarhus
Hvornår: 18. marts kl. 17.00

På Fredensvang kan du overvære bl.a. Lennart Bak, Hans Petersen, Jan Lauridsen, Lars Lundkvist, Johnny Vilstrup og Allan Reese træne.

Du kan også lure, om Henrik Mortensen, Anders, Bjerre, Claus Thomsen, Danny Olsen, Steffen Rasmussen, Stephan Petersen, Michael Nonbo, Thomas Thorninger og en række andre stadig har et godt touch på bolden. 

Og så har vi slet ikke nævnt Martin Jørgensen, der har over 100 landskampe i rødt og hvidt på sit fodbold-cv.

Glæd dig til at mærke historiens vingesus og få et nostalgisk gensyn med dine gamle yndlingsspillere i Aarhus.

Del artikel

Andre læser også