Fyldes med julesange: Letbanen får besøg af julekor
December er over os, og den hyggelige julestemning har for alvor sænket sig over byen.
Det gælder selvfølgelig også hos Aarhus Letbane, som i anledning af julemåneden vil forkæle sine passagerer med lidt godt til øregangene.
Derfor får både L1 og L2 besøg af vokaltrioen Vellyd onsdag den 13. december.
På strækningen mellem Aarhus H og AUH vil de synge julen ind med velkendte julesange, som fremføres a cappella – men det er ikke kun i letbanetogene, der skrues op for julestemningen.
Få en forsmag her:
Også på perronerne Aarhus H, Skolebakken, Universitetsparken og Universitetshospitalet kan Vellyd opleves 13. december, hvor trioen kigger forbi i tidsrummet 14.30-16.30.
Få gratis brændte mandler
I løbet af december byder Letbanen også på julegodter til passagererne i Aarhus.
For inden længe vil Aarhus Sweet Food nok en gang tage plads på perronen for at forsyne de rejsende med sprødt og sødt.
Læs også: Følg duften: Aarhus Letbane uddeler gratis brændte mandler Der vil blive uddelt brændte mandler på Letbanens perron på Aarhus H igen torsdag den 21. december kl. 14.00-16.00.
“Vi håber, du kigger forbi til brændte mandler, julesang og et ønske om en dejlig juletid. Fra alle os hos Aarhus Letbane til alle jer, fordi vi værdsætter vores mange passagerer.
Tak, fordi I vælger at rejse med Letbanen,” lyder det fra Aarhus Letbane.