Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere afgange på vej: Nu bliver det lettere at hoppe på bybusserne

Arkivfoto: Midttrafik
Arkivfoto: Midttrafik

Matcher din daglige pendlerrute med A-buslinjerne 3A og 4A, er der god grund til at give dine transportvaner en frisk start efter en god og lang sommerferie.

Fra 10. august har Aarhus Kommune og Midttrafik indsat ekstra afgange på de populære A-buslinjer, der tilsammen havde cirka 6 mio. passagerer i 2024.

Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang fortæller:

“Hvis den kollektive trafik skal være et troværdigt alternativ til andre transportformer, så skal det være nemt og enkelt at vælge den til. Med de ekstra afgange på de to A-buslinjer betyder det, at det bliver mere attraktivt at være passager på A-buslinjerne.

Vi fortsætter med at prioritere den kollektive trafik med investeringer i blandt andet el-busser, busbaner og den videre udbygning af et effektivt busnet.”

Skal formindske ventetid

Rejser du med 3A mellem Aarhus Ø og Tilst får du seks ekstra afgange at vælge imellem. De bliver fordelt i tidsrummet cirka kl. 7-8 og cirka kl. 14-16 og betyder, at 3A vil køre med 8 afgange i timen eller hvert 6.-8. minut.

Går den daglige rejse med 4A mellem Brabrand og Viby, vil 8 ekstra afgange give dig busafgange 10 gange i timen i tidsrummet cirka kl. 7-8 og cirka kl. 13-16. Altså bus hvert 6. minut.

Så tit kører A-buslinjerne i myldretiden:

1A Kolt – Vejlby/Skejbyparken – 6 afgange i timen
2A Holme – AUH Skejby – 6 afgange i timen
3A Tilst – Aarhus Ø – 8 afgange i timen
4A Brabrand – Viby – 10 afgange i timen
5A Tangkrogen – Marienlund – 8 afgange i timen
6A Skåde/Holme – AUH Skejby/Risskov – 8-10 afgange i timen

Kilde: Midttrafik

Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for Planlægning, Rådgivning & Flextrafik hos Midttrafik er begejstret:

”Med de ekstra afgange hjælper vi kunderne til en mere fleksibel rejse. Når busserne kører hvert 6. minut, behøver kunderne ikke længere en køreplan, men kan bare gå ned til busstoppestedet og hoppe på den næste bus.

Samtidig får A-buslinjerne flere steder en forlomme i forhold til den øvrige trafik i form af busbaner og signalprioritering i lyskryds. Vi glæder os derfor til at tilbyde kunderne et endnu bedre produkt og alternativ til bilen.”

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.