Københavnske LETZ SUSHI åbner i Aarhus

LETZ SUSHI har siden 2003 serveret sushi til de københavnske madelskere, og nu bliver deres sushi endelig tilgængeligt for foodies i Aarhus.
Hos LETZ SUSHI går perfektion, kreativitet, håndværk og smag op i en højere enhed. Direktør Anders Barsøe fortæller: ”Hos LETZ SUSHI er håndværket i orden og smagen er i højsæde. Vi udvikler konstant nye makiruller – leger med nye smagssammensætninger og teksturer. Vi går op i at vores produkter er certificerede af MSC/ASC, Friend of the Sea og lignende, for at sikre den bedste smag i munden i alle henseender. Vi glæder os utrolig meget til at flytte til Aarhus – det er jo smilets by – og at vi får lov til at starte vores Aarhus-eventyr på Aarhus Central Food Market gør, at det er virkelig svært at tørre smilet af vores ansigter.”
Åbner lige om lidt
Hos Aarhus Central Food Market kan man behage smagsløgene med lidt af hvert; salater, fiskeanretninger, pastaretter, tapas og meget mere. Nu bliver det også muligt at gå på opdagelse i sushiens hjemland og handle eksklusive japanske knive til køkkenet. Aarhus Central Food Market åbner lørdag 1. oktober kl. 12.00.
Løs mers om LETZ SUSHI her: