Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste år stak det helt af: Lidls modekollektion rammer butikkerne igen

Af Redaktionen

Nåede du det ikke sidste år? Så er det på torsdag, du skal slå til.

6. oktober rammer et nyt drop af Lidls modekollektion butikshylderne i et begrænset parti, skriver den tyske dagligvarekæde i en pressemeddelelse.

Sidst blev der meldt udsolgt af ‘The Lidl Collection’ på ganske få timer.

Især den karakteristiske sneaker i Lidls signaturfarver blev revet væk på rekordtid, men nu har du altså chancen for at få fingrene i en ny model.

Sej eller kikset?

Igen i år har Lidl teamet op med SoMe-fænomenet Anders Hemmingsen, der med 1,2 millioner følgere på Instagramprofilen ‘andershemmingsendk’ er en af de mest populære i Danmark. 

Sidste år stak det helt af: Lidls modekollektion rammer butikkerne igen
Foto: Lidl

”Jeg elsker Lidls mod, der beviser, at det ikke kun behøver at være designerbrands, der kan skabe hype om særlige produkter.

Sidste år skabte kampagnen en hel fællesskabsfølelse omkring at være med på dillen at eje de Lidl-farvede sneakers.

Min profil handler i høj grad om at dele indhold, der vækker følelser i folk, og det må man sige, at Lidls kollektion gjorde – uanset om man fandt den sej eller kikset.

Jeg fik så utrolig mange opslag tilsendt fra folk i forbindelse med 2021-kollektionen, og jeg håber, at det bliver lige sådan i år med den nye kollektion,” lyder det fra Anders Hemmingsen.

Blev blæst bagover

Den nye kollektion består af sneakers, tennisstrømper, en t-shirt og badebukser, der ligesom sidste års kollektion har et normcore-inspireret design, præget af Lidls genkendelige signaturfarver og logo.

”Vi blev fuldstændig blæst bagover af den modtagelse, vores kollektion fik af danskerne sidste år.

Det betyder selvfølgelig også, at vi er ekstremt spændte på lanceringen af den nye kollektion, og om den opnår samme store succes som sidste år,” lyder det fra Lidls indkøbsdirektør Rasmus Pape.  

Sidste år stak det helt af: Lidls modekollektion rammer butikkerne igen
Foto: Lidl

The Lidl Collection 2022-drop lanceres som nævnt torsdag d. 6. oktober.

Kollektionen består af Lidl-sneakers til 122 kr., t-shirts til 44 kr., badeshorts til 44 kr. og tennisstrømper til 15 kr.

Del artikel

Andre læser også