Lige nu: Død mand fundet i sø ved Aarhus
Det vrimler søndag formiddag med både redningsfolk og politi, efter at liget af en mand er fundet i en sø i parken ved Marselisborg Hospital.
Det bekræfter bekræfter vagtchef hos Østjyllands Politi, René Ludvig, overfor TV2 Østjylland.

Mistænkeligt dødsfald
Til nyhedsmediet siger vagtchefen:
“Vi har fået ham op, og der gør vi nogle fund derude, der gør, vi betragter det som et mistænkeligt dødsfald.”
Når politiet efterforsker et dødsfald som mistænkeligt, betyder det, at der kan være sket en forbrydelse.
Politiet er i skrivende stund i gang med at sikre sig, at vigtige spor ikke går tabt på stedet. Der er derfor blandt andet tilkaldt en retsmediciner til findestedet.
Det vides endnu ikke 100%, hvem manden er. Af samme årsag er de pårørende ikke underrettet om dødsfaldet.
“Efterforskningen peger lige nu i mange retninger,” fortæller Rene Ludvig, vagtchef ved Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Opdateres…