Lige nu: Voldsom brand i rækkehus
Et rækkehus på Bjerringsvej i Brabrand står fredag aften i flammer.
Både politi og brandvæsen er netop nu massivt til stede.
Det skriver presse-fotos.dk.
Østjyllands Politi bekræfter på Twitter, at de er hastet til adressen.
“Vi er i øjeblikket til stede på Bjerringsvej i 8220 Brabrand, hvor der er opstået brand i et rækkehus.
Der er kraftig røgudvikling og beboere i området bedes holde sig væk fra stedet og give plads til udrykningskøretøjerne,” lyder det fra politiet.
Der er ikke sket personskade i forbindelse med branden.