Markerer milepæl: Lighthouse lyser blåt i aften

Der venter et særligt syn på Aarhus Ø i aften.
Her bliver Lighthouse badet i blåt lys – det sker for at markere Aarhus Motions jubilæum.
Den blå belysning symboliserer de 30 år, hvor foreningen har arbejdet for at skabe bevægelse, fællesskab og aktive oplevelser for aarhusianere i alle aldre.
Det skriver Aarhus Motion i en pressemeddelelse.
Markeringen sker i forbindelse med åbningen af en jubilæumsudstilling på Dokk1, hvor besøgende fra den 2. til 20. februar kan opleve historien om Aarhus Motion og foreningens 30 år med bevægelse i Aarhus.
Udstillingen sætter særligt fokus på frivillighed, velgørenhed og to af foreningens store events: DHL Stafetten og BESTSELLER Aarhus City Half.
Læs også: Nostalgisk tilbageblik: Aarhus Motion fejrer 30 år med gratis særudstilling Åbningen af udstillingen markeres tirsdag aften med både foredrag og et social run, hvor deltagerne løber en tur omkring Lighthouse, der denne aften lyser i Aarhus Motions blå farve.
Det bliver samtidig en forsmag på den nye del af ruten til BESTSELLER Aarhus City Half, som fra 2026 kommer til at runde Aarhus Ø.
Læs også: Dropper berygtet bakke: Aarhus City Half får ny rute i 2026