Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Livemusik og billige øl: Nu åbner ny bar ved åen

Af Freja Dumont

I dag kunne Aarhus’ nyeste bar ‘Boulevarden’ endelig slå dørene op ved åen – et sted der kombinerer livemusik, quiz-aftener og en hyggelig, nymoderne bodega-stemning.

Bestyrer på stedet, Johanne Bjørnestad, har store ambitioner for den nye bar, og understreger, at det skal være et hyggeligt samlingspunkt for alle.

“Vi vil gerne skabe et sted, hvor folk kan hygge sig til en fyraftensbajer, men også blive hængende til langt ud på natten. Jeg glæder mig til, at vi sammen med gæsterne skal skabe et sted, hvor det bare er fedt at hænge ud,” siger Johanne.

I anledning af åbningen er der flere gode tilbud i vente. De første 50 gæster i morgen, lørdag, får bl.a. et gratis “Boulevard-sæt” bestående af en fadøl og en Fernet. Så der er god grund til at komme tidligt og sikre sig en plads til den store åbning.

Livemusik og billige øl: Nu åbner ny bar ved åen

Masser af underholdning og fællesskab

Boulevarden sigter mod at blive Aarhus’ nye samlingspunkt for alle, der søger god stemning, livlig underholdning og sociale oplevelser.

Hver uge vil man kunne nyde livemusik, der spænder fra akustiske numre til energiske sing-along klassikere, fremført af både erfarne musikere og upcoming bands.

Men musikken er kun en del af oplevelsen. For dem, der elsker at teste deres viden, byder Boulevarden nemlig også på ugentlige quiz-aftener, hvor emnerne spænder fra popkultur til historie, og der er mulighed for at vinde præmier.

Hver uge er der også musikbingo om tirsdagen, mens onsdag byder på en sjov boulevardturnering med brætspil som Meyer og Snyd.

Livemusik og billige øl: Nu åbner ny bar ved åen

Et sted for alle – fra fyraften til langt ud på natten

Med 13 forskellige øl på fad, heriblandt populære valg som Guinness og Mikkeller, vil der være noget for enhver smag – og til en pris, de fleste kan være med på.

Du skal nemlig kun slippe 34 kroner for alle fadøl i hverdagene og indtil kl. 20 fredag og lørdag.

Boulevarden åbner kl. 15 fra tirsdag til lørdag, hvilket gør det til det perfekte sted at få en fyraftensbajer i hyggelige omgivelser. Fredag og lørdag aften er der ekstra festlig stemning med livemusik fra kl. 22..

For de der foretrækker noget stærkere, tilbyder Boulevarden også husets signaturshots: Fernet Branca og Underberg.

Med omkring 50 pladser både indenfor og udenfor, tilbyder Boulevarden en intim atmosfære med et strejf af nostalgi, der får stedet til at føles som en nyfortolket bodega.

Der er masser af plads til at spille brætspil eller rulle terninger, og på hverdagsaftener (tirsdag til torsdag) fra kl. 20-21 kan gæsterne endda nyde fri bar i fadøl for kun 69 kroner.

Livemusik og billige øl: Nu åbner ny bar ved åen

Klassikere og fællesskab

Med en aldersgrænse på 20 år fredag og lørdag skaber Boulevarden et modent og inkluderende miljø, hvor alle er velkomne.

Musikken bliver noget, som man kan synge med på, og der er fokus på klassikere, som folk kender og elsker.

Boulevarden har med andre ord potentialet til at blive byens nye samlingspunkt, hvor både nye og gamle venner kan mødes over en øl, nyde god musik, og deltage i sjove arrangementer i en afslappet atmosfære.

Boulevarden ligger på Åboulevarden 30, hvor Zenza tidligere havde lokaler.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien