Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Livligt optog: 3 meter høje dukker indtager Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Teater Kosmos
Foto: Teater Kosmos

Maskefigurer, klovne, gøglere, 3 meter høje dukker og livemusik.

Det er bare nogle af de ting, du kan forvente, når Teater Kosmos spektakulære optog skaber liv i byens gader i næste uge.

Både fredag 21. juni og lørdag 22. juni kan du opleve optoget i det centrale Aarhus.

Her er optogets rute

Hvis du vil se det særlige optrin med egne øjne, kan du tage plads langs ruten fredag eller lørdag.

Optoget starter ved FO-Byen i Frederiksgade begge dage. Herfra bevæger det sig via Østergade til Strøget ved Salling og videre mod Domkirken via Clemens Bro.

Når optoget når Store Torv, kan du opleve en særlig optræden.

Derefter bevæger optoget sig forbi Magasin og stopper på Frederiksbroen. Optoget bevæger sig ad samme rute på tilbagevejen, hvor der vil være endnu en performance – denne gang på Lille Torv.

Livligt optog: 3 meter høje dukker indtager Aarhus
Foto: Teater Kosmos

I alt varer optoget godt og vel 75 minutter. Se ruten på et kort her

Tilbage for 6. år i træk

Teater Kosmos’ Good Life-optog er instrueret af Maria Lexa med det formål at skabe liv i gaden og sprede glæde blandt de mange mennesker i alle aldre og fra forskellige kulturer, der betræder Aarhus’ gader.

Det er nu 6. år i træk, optoget indtager midtbyen.

Produktionen er et samarbejde mellem Teater Kosmos, FO-Aarhus, GeLinde / ReThinkers og Folkehuset Ankersgade.

Optoget kan opleves fredag d. 21. juni fra kl. 16.00 og lørdag d. 22. juni fra kl. 13.00.

Hvad: Kosmos Good Life-optog
Hvor: Specifik rute i Aarhus C
Hvornår: 21. og 22. juni 2024

Du kan læse mere lige her

Del artikel

Andre læser også