Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lokalt firma advarer: ”Altanen kan risikere at knække under dig”

Af Ane Johanne Damgaard

Mange altaner i Aarhus midtby står i en sørgelig forfatning. De er både grønne af alger, træværket er uden olie og i nogle tilfælde er gulvbrædderne så mættede og rådne, at de i værste fald kan knække under én. 

Det fortæller Marius Kirk, ejer af Øens Håndværkercentral, som netop nu oplever, at for mange aarhusianere overser den nødvendige vedligeholdelse af deres altan – især i byen, hvor vind, vand og vejr fra bugten skaber ekstra belastning på træværket.

“Altaner kræver kærlighed – især træet,” siger Marius.

“Det lever og bevæger sig, og hvis det ikke får olie og pleje, bliver det både grimt og farligt.” 

Han peger på, at de fleste glemmer at beskytte altanen inden vinteren. I efteråret trænger salt og fugt fra havluften ind i træet, og når foråret rammer, er skaden sket: man skal bruge penge på både algebehandling, slibning og oliebehandling.  

Træ bliver tørt og skrøbeligt

Marius Kirk og hans team har set lidt af hvert. Og de vil gerne dele deres erfaringer for at undgå ulykker – og unødvendige udgifter. 

“Mange har glemt, at træ skal olieres. Det skal gøres en til to gange om året. Jeg bor selv på Aarhus Ø, og jeg kan se, hvor mange altaner, der bare står og går til,” fortæller han og fortsætter:

“Efter mange år uden olie, bliver træ så tørt, at det bliver skrøbeligt og begynder at sprække.”

Træet kan blive ujævnt at gå på, give splinter, og fundamentet kan gå i forrådnelse.

“Vi var forbi en faldefærdig altan her i Aarhus. Brædderne var ikke blevet behandlet, og et af dem havde sat sig fri fra konstruktionen. Ved mange af de nye konstruktioner, er brædderne det eneste, man står på. Og så kan det blive farligt – f.eks. for små børn. Det er ekstremt vigtigt at holde ved lige,” fortæller Marius Kirk.

Han forklarer, at det er vigtigt at være opmærksom på at træ er levende og kræver vedligeholdelse.

“Det skal vedligeholdes korrekt med olie. Rigtig mange mennesker vil jo gerne vedligeholde sine ting ordenligt, men mange kender ikke noget til træ.”

Derfor har de hos Øens Håndværkercentral lavet en guide til, hvordan man både kan holde sin altan flot og sikker.

Og du kan gøre det helt selv.

Du finder guiden her.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.