Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Massiv vækst: Lufthavn klar med ni nye direkte ruter

Foto: Billund Lufthavn
Foto: Billund Lufthavn

Da Norwegians fly mod Barcelona i weekenden rullede ud på landingsbanen i Billund, var det mere end blot en sæsonstart. Det var det officielle startskud til flyselskabets mest omfattende ekspansion i lufthavnen til dato.

I løbet af de næste måneder vokser Norwegians rutenet fra fem til 14 direkte destinationer fra Billund.

Satsningen sikrer vestdanskerne øget tilgængelighed til både det solrige Sydeuropa og spændende storbyer.

Det skriver Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Et løft til Italien og resten af Syd- og Vesteuropa

Især det italienske marked får et markant løft med de nye ruter til Rom, Milano og Napoli. Samtidig åbner ruter til byer som Porto, Malta og Edinburgh for helt nye rejsemuligheder.

Udvidelsen lukker strategiske huller på rutekortet og sikrer, at både erhvervslivet og de ferierejsende i regionen får direkte adgang til efterspurgte destinationer.

Dagens begivenhed blev markeret med manér i terminalen. Brandbilerne tog imod flyet med den traditionsrige vandportal på forpladsen, mens det i gaten blev fejret med kage, balloner og taler for at markere den nye æra i samarbejdet mellem lufthavnen og flyselskabet.

Billund som international gateway

For Billund Lufthavn er de ni nye ruter et bevis på den styrke, det vestdanske marked besidder. Udvidelsen er et resultat af en længere tids strategisk dialog og en fælles tro på potentialet i regionen.

“Startskuddet går til Barcelona, og herfra ruller de mange nye ruter ud – heriblandt et længe ventet comeback til Italien. At en markant partner som Norwegian vælger at investere så massivt i netop vores lufthavn, er en stærk tillidserklæring.

Det vidner om en enorm tiltro til regionen og giver vores passagerer direkte adgang til nogle af de mest populære destinationer i Europa, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Norwegian gearer op

Hos Norwegian er der store forventninger til den massive udvidelse i Billund.

Med de ni nye ruter markerer flyselskabet sig som en af de absolut tungeste aktører i lufthavnen, der nu fungerer som selskabets primære omdrejningspunkt i Danmark uden for hovedstaden.

“Vi er utrolig glade for endelig at kunne skyde de mange nye ruter i gang fra Billund. Det er en vigtig milepæl for os og markerer, at vi for alvor træder ind som en nøgleaktør i Vestdanmark.

Direkte forbindelser er helt afgørende, fordi de bringer Vestdanmark tættere på Europa og gør det både nemmere at rejse, drive forretning og tiltrække internationale gæster.

Nu håber vi, at jyderne vil tage godt imod ruterne og bruge dem aktivt – det er helt afgørende for, at vi sammen kan sikre den fremtidige vækst og fortsatte udvikling,” siger Sara Westphal Emborg Neergaard, dansk landechef i Norwegian.

Med markeringen tager Billund Lufthavn og Norwegian et fælles skridt ind i en sommer, hvor de store europæiske oplevelser rykker markant tættere på de vestdanske rejsende.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.