Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukker alle indgange: Havnepladsen er propfyldt

Af Jonathan Sten Drivsholm
Ligesom til kampen mod Slovenien er 10.000 aarhusianere mødt frem til opgøret mod England. Foto: DR Presse
Ligesom til kampen mod Slovenien er 10.000 aarhusianere mødt frem til opgøret mod England. Foto: DR Presse

Har du endnu ikke indfundet dig på Herman Salling Plads, så når du det desværre ikke.

Havnepladsen er nemlig helt og aldeles fyldt med rød-hvide fodboldfans.

Det oplyser Østjyllands Politi her til eftermiddag på X.

“Der er stor tilslutning af glade fodbold fans til storskærms-arrangementet på Aarhus Havn.

Området er nu fyldt op, hvorfor arrangøren har besluttet at lukke for indgangen til stedet.

Undgå at gå forgæves, da der ikke bliver lukket flere ind,” lyder meldingen fra politiet.

Tusindvis af fans mødt frem

Senest blev pladsen ligeledes lukket før opgøret mod Slovenien, hvor tusindvis mødte frem for at deltage i fodboldfesten.

Nu er det sket igen.

Arrangørerne tillader højst 10.000 mennesker på Herman Sallings Plads, og det antal blev angiveligt nået mere end halvanden time før kampstart.

Heldigvis kan Danmark-England ses på storskærm mange andre steder i Aarhus.

Få det fulde overblik via linket herunder:

Del artikel

Andre læser også