Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukker butik: Kendt brand vinker farvel til Aarhus 

Af Freja Dumont

Det er snart slut med at shoppe bluser, bukser, sko og jakker i Wood Wood-butikken i Guldsmedgade.

Tøjbutikken har nemlig sidste åbningsdag søndag den 20. august.

“Et endeligt farvel og tak til Aarhus. Hver begyndelse har en slutning, og hver slutning har en ny begyndelse,” skriver Wood Wood bl.a. på Instagram.

I forbindelse med lukningen er der lige nu et større ophørsudsalg i butikken.

Kæmpestort millionunderskud

Det er ikke kun Wood Wood-butikken i Aarhus, som er nødsaget til at dreje nøglen om.

Et indblik i regnskabet viser nemlig blødende tal på bundlinjen, hvilket har resulteret i, at mærket også lukker to butikker i København samt en i Berlin. Det skriver Berlingske Tidende.

Når alt er gjort op kommer selskabet ud af 2022 med et underskud på 32 millioner kroner. Året før lød underskuddet på 2,7 millioner kroner.

Underskuddet i 2022 er dermed det største i selskabets historie.

I slutningen af juni skrev Euroman, at Wood Wood også har ubetalte regninger til flere mindre danske brands.

Del artikel

Andre læser også