Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stormer frem: Aarhus-bank runder vild milepæl

Lunars hovedkontor på havnen i Aarhus.
Lunars hovedkontor på havnen i Aarhus.

Siden Lunar blev etableret i Aarhus tilbage i 2015, har den digitale bank haft en erklæret mission om at gøre det nemmere, smartere og billigere at styre sin økonomi.

Og det mener rigtig mange tilsyneladende, at de er lykkedes med – i hvert fald har Lunar netop rundet en markant milepæl ved at opnå 1 million brugere.

“At runde 1 million brugere er mere end bare et tal – det er et bevis på den tillid, vores brugere viser os, og det hårde arbejde hele Lunar-teamet lægger i vores mission. Øjeblikke som dette minder os om, hvorfor vi startede: for at skabe noget, der virkelig fungerer for mennesker.

Vi bygger ikke bare en bank; vi skaber et finansielt økosystem, der sætter mennesker først, hvor alt, hvad vi gør, handler om at gøre bankoplevelsen smartere, hurtigere og mere personlig,” siger Ken Villum Klausen, direktør og grundlægger hos Lunar, i en pressemeddelelse.

Vil udfordre traditionelle banker

Ifølge banken selv er Lunars vej til 1 million brugere drevet af modig innovation og en stor ambition om at gentænke banksektoren i Norden.

Siden grundlæggelsen i Aarhus i 2015 har Lunar været på en mission om at udfordre den traditionelle bankverden.

Med egen banklicens siden 2019, ekspansion til Sverige og Norge samt lanceringen af innovative digitale løsninger er man nu godt på vej til at realisere den ambition.

Blandt de vigtigste milepæle er lanceringen af Lunar Business i 2020, en krypto-løsning i 2022, samarbejdet med Hollywood-stjernen Will Ferrell, introduktionen af Skandinaviens første SAS EuroBonus-debetkort i 2024 samt lanceringen af bankappen Lunar Youth i 2025, der henvender sig til børn og unge.

Lunar har også for nylig introduceret en in-app AI-assistent samt Europas første AI-stemmeassistent i kundeservice. I dag håndteres 70 % af alle skriftlige kundehenvendelser udelukkende af AI.

“Vi er kun lige begyndt. Vi er fast besluttet på at udfordre den traditionelle bankverden og blive den foretrukne hverdagsbank for folk i hele Norden.

Vi vil fortsætte med at innovere og udvikle nye funktioner og services, der giver både forbrugere og virksomheder smartere og mere brugervenlige finansielle løsninger,” lyder afsluttende fra direktør og grundlægger Ken Villum Klausen.

Lunar har hovedkontor på Hack Kampmanns Plads 10 i Aarhus.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.