Lune sommeraftener på Malts terrasse: Koncert og halv pris på 15 ølhaner


Hvad er bedre end at nyde de lune sommeraftener med en stor fadøl eller et køligt glas rosévin?
Hos byens bedste øl-restaurant Malt har de netop fået anlagt en ny terrasse, og det hyggelige udendørs areal indbyder i den grad til masser af ‘skål’ på de lange, lyse sommeraftner.
Lige præcis at skåle bliver der rig mulighed for hver fredag fra den 3. juni.
Her holder Malt nemlig ‘Malty Hour’, hvor du fra kl. 15-17 kan få ½ pris på stedets 15 haner, der bl.a. indeholder øl fra Kissmeyer, Anarkist og Theodor Schiøtz .
Er du en smule lækkersulten kan du få stedets lækre snackbræt med sprøde, salte snacks for 75 kr.

Sæt kryds i kalenderen
Den nye terrasse indvies officielt den 24. juni fra kl. 15.00 med en skøn gratis sommerkoncert med Rasmus Nelausen .
Rasmus Nelausen er sanger og sangskriver og har siden 2016 været at finde på de danske og udenlandske landeveje.
Med koncerter i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige, supportjobs for prominente navne som Rasmus Walter, Signe Svendsen og amerikanske Micah P. Hinson og liveoptrædender på landsdækkende TV, har Rasmus Nelausen slået sit navn fast med syvtommersøm på den danske musikscene.
Til koncerten på terrassen vil der naturligvis også være mulighed for at nyde lækre øl fra Malts brede udvalg eller et glas vin.
I dagens anledning er der ekstraskarpe tilbud og fra kl. 15-17, kan du få fadøl til 30 kroner og sangria til en flad 10’er.
Har I lyst til at nyde et lækkert måltid efter koncerten, står Malts kokke klar til at servere stedets populære Social Dining, bestående af 8 eller 12 serveringer, i de rå, charmerende og rustikke kælderlokaler.
Du kan bestille bord lige her.
Det er ikke muligt at reservere plads på forhånd til koncerten, så sæt kryds i kalenderen og skyd sommeren på terrassen i gang med manér.