Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lyset slukkes på Stjernepladsen: Lukker butik efter 79 år

Af Marie-Louise Kjær
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

I 67 år har lampebutikken Brøgger Belysning haft hjemme på Stjernepladsen i Aarhus Nord.

Men fra slut februar vil ejeren, 84-årige Boris Brøgger, trække sig tilbage og nyde et velfortjent otium.

”Jeg er blevet gammel. Jeg ved godt, man ikke kan se det, men man får nogle skavanker”, siger han til Jyllands Posten.

Småforretninger kan ikke løbe rundt

Brøgger Belysning blev født i det Herrens år 1945. Siden 1957 i de lokaler på Stjernepladsen, hvor Boris Brøggers forældre i de første år boede i en lejlighed ovenpå butikken.

Boris Brøgger er rørt over de reaktioner, der har været på butikkens snarlige ophør.

Og han understreger overfor Jyllands Posten, at han har nydt arbejdet og har haft det sjovt i alle årene.

At sælge butikken er ikke en mulighed;

“Du kan ikke tjene en normal årsløn ved at have sådan en forretning. Småforretninger kan ikke løbe rundt, og så er der jo ikke nogen unge, der er interesserede i at overtage dem,” siger han til Jyllands Posten.

Det er dog ikke helt slut med arbejdet for den snart 85-årige elektriker.

Han fortæller til Jyllands Posten, at han fortsat et par dage om ugen stadig vil reparere lamper i et værksted under lampebutikken.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.