Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad tilberedt over grill: Ny restaurant flytter ind i Pakhusene på Aarhus Ø

Af anders@sommersangdigital.dk

Martin Ib, der står bag restaurationsvirksomheden MIB, udvider nu paletten af foretagender med en restaurant i Pakhusene. Samtidig ekspanderer han kantinedriften til næste etape af erhvervsbyggeriet.

 

Nordisk gastronomi, mangfoldighed og mad tilberedt på grill er i fokus, når MIB i 2020 åbner en ny a la carte restaurant i Pakhusene på Aarhus Ø. Derudover skal endnu flere sultne maver mættes, når kantinedriften i Pakhusene udvides fra 300 til over 1200 dagligt spisende erhvervsfolk.

 

Et mangfoldigt madkoncept

MIB er et velkendt navn på Aarhus Ø. Hver dag tilbereder og serverer MIB nemlig en overdådig frokostbuffet for erhvervsfolkene i Pakhusene. Og hos MIB Madmarked forsyner delikatessebutikken hele Aarhus Ø med delikatesser, brød, kager, kaffe, hjemmelavede færdigretter og meget andet fra eget køkken, bageri og konditori. 

 

Det mangfoldige madkoncept bliver ført videre, når Martin Ib åbner sin nye restaurant: ”Jeg glæder mig til, at vi kan hylde mangfoldigheden i den nye restaurant i Pakhusene. Det er det, vi står for, og det er det, vi kan. Derfor vil vi gerne skabe en restaurant, hvor alle kan være med prismæssigt.” Selv om prisen er for alle, så er konceptet stramt. Maden bliver tilberedt over grill, og der vil ikke være ovn og komfur, som man kender det. Martin Ib fortæller dog, at det ikke kun er store bøffer, som bliver tilberedt på grillen. Der vil også være mulighed for at få små anretninger og andre velsmagende retter.

 

Fra sand til mursten på Aarhus Ø

Martin Ib og MIB har været en del af Aarhus Ø helt fra bydelens spæde start. Martin Ib startede nemlig med at være en del af strandbaren, hvor han var ansvarlig for Strandbarens boder og stablede Strandbarens bar på benene. Her var han med til at skabe livet på Aarhus Ø, før der var nogen, der kunne kalde Aarhus Ø for hjem.

 

Mad tilberedt over grill: Ny restaurant flytter ind i Pakhusene på Aarhus Ø

 

Rune Kilden er glad for samarbejdet med Martin Ib og glæder sig over, at det kan fortsætte i næste etape af Pakhusene: ”Vi er utroligt glade for det gode samarbejde med Martin Ib. Han sørger først og fremmest for god mad til husets virksomheder, men han sørger også for god mad ved særlige lejligheder, fællesspisninger, koncerter og en masse andre arrangementer, der samler hele Aarhus Ø i Pakhusene. Ambitionen med Pakhusene var fra start at skabe et erhvervsbyggeri, der leverer et højt serviceniveau til virksomhederne og som samtidigt giver noget tilbage til hele bydelen. Det har Martin virkelig leveret på og været med til at udvikle. Nu kan vi glæde os over, at det også føres videre i anden etape af Pakhusene med den nye restaurant og kantinedriften.”

 

Fakta

Om Pakhusene

Pakhusene er et erhvervsbyggeri på Aarhus Ø bygget på en vision om fællesskab, deleøkonomi og god energi. Byggeriet består af i 31.000 kvadratmeter kontor og fællesfaciliteter. I dag huser erhvervsbyggeriet virksomheder som Søstrene Grene, MOE, Domis og BankNordik. Pakhusene kommer i 2020 til at huse i alt 1.300-1.400 erhvervsfolk fra forskellige virksomheder. Ud over kontorlokaler til virksomheder, flytter Michelin-restauranten Substans og barberen Aarhus Barber også ind i første halvdel af 2020, hvor SEIER Fitness ligeledes udvider aktiviteterne. Udlejningen af næste etape i Pakhusene er påbegyndt og i den kommende tid kan flere nye aktører på Aarhus Ø offentliggøres.

 

Om MIB

MIB har eksisteret siden 2004, hvor Martin Ib åbnede sin første restaurant i Aarhus. Siden da er virksomheden vokset, og i dag bespiser MIB omkring en million mennesker om året. MIB dækker over en bred palette af event-, catering- og madforetagender som MIBevent, frokostordningen MIBspiseriet8000, eget bageri og konditori MIBbagværk, madmarkedet i Pakhusene og Risskov MIB Madmarked, MIBfestival og MIBcooking Kidz. Derudover driver Martin Ib også eventstederne MIBpakhusene, MIBlounge i Ceres Park og MIBvæddeløbsbanen, hvor han bespiser stedernes gæster og arrangerer alt fra bryllupper og fødselsdage til firmaarrangementer og foredrag. Martin IB er selv udlært tjener og kok. Han har i flere år arbejdet som køkkenchef og madigangsætter, inden han blev selvstændig restauratør i 2004.

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også