Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Af Mette Gurvig

Ved stemningsfulde Jægergårdsgade, åbnede i starten af 2018 den nu populære Cafe Åland. Rygterne siger, at dette sted er værd at besøge, og dette vil vi derfor teste. Her serveres alt fra en lækker burger til skøn brunch, og lige netop brunchen har vi valgt at kigge nærmere på. Konceptet er, at der kan vælges enten 3, 4 eller 5 små retter fra menukortet til henholdsvis 109, 139 og 159 kroner. Brunchen kan bestilles mellem klokken 9.00 og 12.45.

 

Fuldt hus

Vi ankom en fredag formiddag klokken 10.30, og blev taget godt imod fra det sekund vi trådte ind ad døren. Alle borde var optaget, grundet et større selskab. Vi kunne derfor kun få plads i den hyggelige, lukkede gårdhave, hvor der heldigvis er varmelampe og tæpper. Det tilbud tog vi imod, og det kan i øvrigt anbefales at sidde ude at spise.

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

 

Travl formiddag 

Efter 3 minutter blev vi spurgt vedrørende vores bestilling. Her var vi dog ikke helt klar, og tjeneren kom pænt tilbage et par minutter senere. 


Vi bestilte 3 retters brunch, 4 retters brunch, en lyserød smoothie og en cappuccino.

 

Drikkevarerne kom efter 12 minutters ventetid, lidt langsomt, men reelt forståeligt og forventeligt med så mange gæster, som var på Åland den dag, vi var forbi. Herefter kom maden 4 minutter efter, hvilket var passende, så kaffen ikke nåede at blive alt for kold inden. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

 

Økologi når det giver mening 

Økologi er indtænkt i alle retterne, men kun der hvor det giver mening for kvaliteten. Økologien skal altså ikke overgå kvaliteten. Og det skal Åland have stor ros for. Det giver nemlig mening! Det ses, at der er lagt fuld kærlighed i hver ret, der serveres, og heraf opstår de enkelte retter, for at opretholde niveauet. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Vi valgte følgende retter: 

 

Øko skyr – med honningristet granola og skovbærsirup:

    • Neutral øko skyr, med en sød skovbærsirup, som passede godt i kontrasten til den lidt syrlige skyr. Granola på toppen giver et godt look, og lidt knas til skyren. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Avocadomad på ristet rugbrød, med urtecreme og urter – tilvalg af spejlæg + 15 kroner.

    • Fint svampet og frisk rugbrød, er altid en sikker vinder. Avocadoen var moden, og der var meget af den. Vi prøvede uden tilvalg af spejlæg, for at teste om maden kunne noget i sig selv. Vi vil dog anbefale andre at vælge denne til, da det godt kan blive lidt ensartet og neutralt uden. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Scrambled eggs med purløg, pølser fra Højer og bacon: 

    • Klassisk scrambled egg med sprøde bacon skiver, scrambled egg stegt perfekt, hverken tørre eller for våde. Hertil pølser og purløg. En nem, ukompliceret og enkel ret, og det smagte da også lige, som det skulle.  

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Mini-croissant med hønsesalat og urter:

    • Croissanten var hjemmelavet, hvilket er en bonus. Den var lækker og sprød. Hønsesalaten utrolig neutral i smagen, og urterne hjalp ikke meget på vej. De smagte ikke af noget. Groft sagt hjalp “urterne”, eller som vi vil kalde dem “grønne kedelige blade”,  kun på udseendet her – intet andet. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Pandekage med Nutella eller syltetøj:

    • Her valgte vi med Nutella, og det var der ikke sparet på! Endvidere var den toppet med sirup. Det blev en meget sød oplevelse, hvilket man lige skal være forberedt på. Men hvis man har en sød tand, er det en perfekt afslutning på måltidet. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

Kold chiagrød med æblekompot og mandler:

    • Chiagrød er blevet en populær morgenmadsret, og vi ville derfor også teste den. Vi var ikke just begejstret for dette nye morgenmads-fænomen, men det smagte fint, meget neutralt. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

French toast med sirup, bær og flormelis:

    • Vi ventede med Ålands French toast til sidst, da vi anså det som mere dessert-lignende. Her var den blevet lidt kold, og var dermed ikke særlig spændende. Brødet var ikke hjemmebagt, og det blev kedeligt og tørt. Den var dog flot anrettet med bær, flormelis og sirup. 

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde

 

Endvidere kan vælges: 

  • Havgus, med skovbærkompot og ristet rugbrød. 
  • Frisk frugt.
  • Scrambled eggs, med tomatkompot og purløg.
  • Pocheret æg, med koldrøget laks og karse.
  • Øllebrød, med fløde og ristede mandler.

 

Lidt at drikke

Et forskelligt udvalg af smoothies og juice er på menukortet, hvor vi afprøvede “den lyserøde”. Den er med banan, jordbær, mælk, vanilje og toppet med mandler. Ud fra ingredienserne ses det klart, at denne smoothie er til den søde side, og sådan var det også. Derfor diskuterede vi, om vi skulle tilkøbe vand, hvilket dog var til den dyre side. Tjeneren foreslog at give os en gratis flaske postevand, og det takkede vi ja til. Rigtig god stil.

Madanmeldelse: Brunch hos Åland skiller sig ud på den gode måde


Hvis man nu ikke er til den helt søde smoothie fra morgenstunden, vil vi i stedet anbefale “den grønne”, som med stor sandsynlighed er mere frisk i smagen.

 

Der er en del forskellige varme drikke at vælge mellem. Vi valgte Cappuccino. Det er en helt standard god Cappuccino, ligesom den skal være. Lavet med sødmælk, hvilket giver den gode, runde smag. 

 

Helt igennem god betjening

Vi oplevede god og effektiv betjening. Før har vi dog besøgt stedet, hvor niveauet ikke var i top, så måske de har haft fokus på dette. Det var i hvert fald rigtig god service.


Atmosfære

“Brunch er lig med samvær, nærvær og hygge”, skriver Åland på deres Facebookside, og dette formår de næsten at leve op til. Caféen er stor og rummelig, så der plads til alle her. Støjniveauet var dog lidt højt. Til sommer vil de fleste af gæsterne dog rykke udenfor, i den hyggelige gårdhave, hvilket vil hjælpe på dette. Gårdhaven er klart hyggeligere end indenfor, hvor indretningen kan fremstå lidt kedelig.


Der lægges vægt på det danske og især det aarhusianske, heraf kommer navnet Åland, hvor Å står for Århus – måske med fokus på at få det gamle Å tilbage, i stedet for dobbelt A. 

 

Dommen

Prisen er i den høje ende, set i forhold til at det er normal cafémad, som caféen tilbyder. Udover dette viser det sig, at retterne ikke er særligt store. Altså betaler man også en del penge for stemningen, og den hippe omtale stedet har. Fair nok.


Vi betalte 348 kroner i alt for denne brunch for 2 personer. Vi kunne måske godt have brugt lidt flere retter, for at blive helt mætte. Hvis man kommer for at spise morgenmad kan 3 retter være passende. Er det derimod til brunch, hvor det både skal erstatte morgenmad og frokost, vil vi anbefale 4 – 5 retter.  

 

Godt

    • God atmosfære og service 
    • Flot visuel mad, med mange muligheder 
    • Godt koncept, ved selv at vælge retter 
    • En ret cool og godt gemt gårdhave 
    • Lækre drikkevarer og gratis postevand 

     

    Ikke godt

      • Små retter
      • Til den dyre side sammenlignet med andre caféer
      • For mange retter er for neutrale i smagen
      • Tør french toast 

     

    Åland

    Jægergårdsgade 9
    8000 Aarhus C
    Website: 

     

    Del artikel


     


     


     


     


    Udvalgte artikler

    Mest læste historier i dag




     


     


     


     


     


     


    Læs i kategorien

     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


    Læs i kategorien