Madanmeldelse: Det lille Venedig, som Nordre Strandvej ikke vidste, den manglede
Italiensk inspirerede Piccolo er med unik arkitektur, smagfuld indretning og gennemført koncept gået lige i hjertet på Risskov-borgerne. Vi kan godt se hvorfor, men ikke helt smage det.
Lad os bare kalde en spade for en spade: De fleste omkring Nordre Strandvej lider ingen økonomisk nød og mangler ikke noget. Alligevel havde restauratørparret Uffe og Inge Jakobsen spottet en mangel i det store villakvarter nord for Den Permanente, og sidste efterår slog de derfor dørene op til endnu en forgrening af deres mindre restaurantimperium i Aarhus. Grappa Piccolo.
Og det var dælme godt spottet for at sige det på smukt aarhusiansk. For den runde, særprægede bygning, den luksuriøse, nærmest lækre indretning og det særlige, italienske koncept ramte bullseye i Risskov-borgernes smag, og Piccolo og den tilhørende deli med takeaway er mindre end et år blevet det møde- og spisested, man ikke vidste, man manglede.
Vi så det selv en tirsdag aften for nylig, hvor vi med tidens enorme Corona-udfordringer ikke just regnede med fuldt hus. Ikke desto mindre var det tilfældet både ude og inde.
Koncept, udvalg og udseende var dermed nærmest godkendt på forhånd for os, og derfor havde vi også høje forventninger til maden. Helt indfriet blev de aldrig.
Tapas på italiensk
Konceptet på Piccolo er bygget op omkring de venetianske ”cicchetti” – små retter, der hver for sig kan udgøre det lille måltid eller tilsammen det store, eller kan deles som forretter inden for eksempel pasta eller pizza. Ligesom de spanske tapas.
Vi forsøgte os med tre af slagsen samt brød og pesto til at begynde med:
Parmaskinke med cantaloupe melon, balsamico og parmesan – enkelt og lækkert, sprødt og blødt, salt og sødt. Lige som det skulle være.
Friteret peberfrugtrisotto og persillemayo – nok aftenens bedste ret med virkelig god smag og en dejlig konsistens med den bløde risotto i den sprøde, kuglerunde frituredej.
Stegt lam med forårsløg, tomat og basilikum. Her begyndte det at gå ned ad bakke, for det ellers smagfulde kød var for tørt, og tilbehøret smagte ikke af det store. De farvestrålende tomater var ikke meget mere end netop det. Farvestrålende.
Til gengæld var brødet som ventet lækkert, men pestoen dertil smagte heller ikke af meget, selvom den havde en flot og dybgrøn farve.
Grønt uden kant
Pestoen var dog ikke det sidste, der ikke skulle smage af noget, for min hovedret, risotto verde (grøn risotto) var ganske blottet for smag.
Hvad der lød delikat på kortet – cremet risotto med grønne asparges, ærter, spinat, saltcitron og parmesan – var højst overraskende ikke bare aldeles kønsløst, det var også nærmest kikset. Så mange tilsyneladende lækre og friske ingredienser, så lidt smag og så mange broccolistilke, der ikke var i nærheden af mundrette stykker. Delikat var retten langt fra, men om ikke andet var den pæn at se på.
Det gik lidt bedre med den anden hovedret, her var der trods alt – godt hjulpet af frisk chili – god smag i raviolierne med fyld af ricotta og dertil kød fra kanin samt gulerødder og forårsløg. Men kødet var igen til den for tørre side, og al dente var pastaen ikke – til det havde den kogt et eller flere minutter for længe. Jeg er sikker på, den aldrig var kommet længere end til køkkenet i det rigtige Venedig.
Vi sluttede af med en ganske okay dessert af friske jordbær på sprød marengs med lagret balsamico. Her var smagen trods alt til stede både i jordbær og især i balsamico, men den friske creme, som den hed på kortet, viste sig noget skuffende at være ganske almindelig flødeskum.
Det gode spørgsmål
Der sad vi så med udsigt til Bellevuehallen og kunne dele resten af vores hvidvin, mens vi spurgte hinanden, om det var et sted, vi ville besøge igen i privat regi. Og pudsigt nok svarede vi begge ja.
Vi havde nemlig fået ganske fin betjening – for eksempel lod tjeneren os smage på tre forskellige hvidvine, inden vi bestemte os for en pinot grigio fra Franz Haas i norditalien, der med god syre og sprødhed passede til det meste (selvom det siger sig selv, at det var vanskeligt at bedømme, når flere retter manglede smag).
Det er heller ikke specielt dyrt på Piccolo, selvom man kunne tro det, når nu vi er på Nordre Strandvej. Cicchetti ligger i snit på 60-70 kroner, mens hovedretterne alle er under 200 kroner, de fleste endda et pænt stykke. I alt lagde vi godt 1000 kroner for det hele.
Fuld valuta for pengene fik vi selvsagt ikke, men jeg er overbevist om, at denne aften ikke afspejlede niveauet. For hvorfor skulle Grappa Piccolo ikke ligge på samme høje niveau som søsterrestauranterne inde i byen?
Råvarerne er der jo, og rammerne, både de ydre og de indre, er der i særdeleshed. Der er masser af bonus for øjnene, nu skal vi bare bede om en hel del mere omsorg og kærlighed i køkkenet, så der også er noget for smagsløgene.
Piccolo Risskov
Nordre Strandvej 39
8240 Risskov
Telefon: +45 24 41 20 70
