Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Af anders@sommersangdigital.dk

Viet Food leverer frisk og stabilt vietnamesisk mad, som skiller sig ud fra en del andre asiatiske restauranter. Jeg vil ærligt sige, at jeg blev overrasket, da jeg for nyligt første gang trådte ind ved Viet Food. Jeg havde forventet en af de klassiske asiatiske restauranter, mørkt og med lidt kikset indretning. Men jeg lærte, at det var en fejl, at jeg ikke tidligere havde været forbi. For sådan var det på ingen måde hos Viet Food. Vi kom ind i et meget lyst lokale, som var minimalistisk indrettet og virkede også utroligt indbydende.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Vi bestilte lidt forskelligt fra menukortet, to mindre retter (59 kroner stykket) og to lidt større (85 kroner og 89 kroner stykket).

 

Flotte forårsruller med et lille minus

Til at begynde med fik vi tre friske forårsruller med gris og fem stegte Hoàng Thánh/Wontons.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Forårsrullerne var store, og meget stramt rullet. De var meget friske og godt fyldt op med grønt samt tynde skiver af gris. Grisen var god og havde i sig selv en god smag, men blev overdøvet af især to elementer: Koriander og mynte. To urter som skiller vandene, og jeg kan normalt godt lide dem begge. Dog syntes jeg, at mynten tog for meget over, hvilket var lidt ærgerligt. Til gengæld var der en tilhørende dip, en slags sur-sød sauce, som virkelig passede til rullerne. Det gjorde, at det alt i alt blev en fin oplevelse.

 

Suppen trængte til et spark

Første store ret var kyllingesuppe med wontons, der havde samme fyld som de sprøde wontons. Suppen blev serveret med løg, forårsløg og bønnespirer. Suppen havde en meget mild smag af stegt kylling, men manglede generelt power. De måtte gerne gå lidt mere til den med krydderierne, eller bruge noget mere fond i suppen. De bløde wontons fik konsistens af ravioli, og havde ligesom med de sprøde, en rigtig god smag, og det var lækkert med det grønne i suppen. Bare ærgerligt, at der ikke var mere saft og kraft i suppen.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Kyllingen manglede modspil

Den sidste ret, vi fik, var Bún Thịt Gà i Kylling. Den fremstod frisk, og var lige til at sætte tænderne i. Retten blev serveret i to bambusskåle, en stor og en mindre der var placeret oven i retten, som indeholdte en blanding urter og fiskesauce, som man så selv kunne dosere.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Derudover var der tynde risnudler, grillet og marineret kylling, sesamfrø, lidt grøntsager, og det der mindede mest om en blandet salat. Kyllingen havde en let grillet og god smag. Den fremstod saftig og med en virkelig god marinade. Nudlerne var fint tilberedte, og gav en anderledes tekstur til retten. Men desværre var der efter min mening ikke nok grøntsager i retten. Det kunne fx have været nogle flere tyndskåret gulerødder, og måske lidt tykkere end dem, der var i retten og andre grøntsager, som kunne have givet noget mere tekstur i retten. Dog gav bønnespirerne lidt af den sprødhed, som jeg savnede. Der gik simpelthen for meget blandet salat i retten, og igen var der rigtig meget mynte i, og det var nogle ret store blade, som, jeg syntes, dominerede for meget. Der var så mange gode elementer i retten. Det er ærgerligt, at mynten ender med at dominere så meget. Lidt mindre salat og mynte og flere friske grøntsager og lidt chili måske, så ville det være helt vildt dejligt.

Madanmeldelse: Vietnamesiske Viet Food overraskede os

Vores regning

Vi kom af med 417 kroner for mad og drikke til to personer. Vand kostede 20 kroner flasken, mens limonade og sodavand kostede 35 kroner stykket. Maden kostede 292 kroner i alt.

 

Vurdering

Først og fremmest så vil jeg helt sikkert komme tilbage til Viet Food. De var utroligt søde. Det var dejligt frisk mad, og der var mange interessante retter på kortet. Især så var deres sprøde wontons virkelig gode, og alt den mad, vi fik, var meget frisk. Dog synes jeg, at der er nogle mangler, som er vigtige at have med i bedømmelsen. De måtte for min skyld gerne give den mere gas med krydderierne og måske spare lidt på mynten.

 

Prisen var i min optik en smule høj, i forhold til retternes størrelse, men så fik man også pivfriske retter, og det synes jeg, man godt må betale lidt for. Det burde nu være en selvfølge på en restaurant, men desværre er det lang fra sådan. Viet Food får en anbefaling med på vejen.

 

Viet Food – Street Kitchen

Banegårdsgade 9
8000 Aarhus C
Website:

 

 

Del artikel

Andre læser også