Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Røveri ved restaurant: Madbud overfaldet i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Sent mandag aften blev et madbud overfaldet og berøvet foran en restaurant i Tilst.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet modtog mandag kl. 22.09 en anmeldelse om, at en 25-årig mand var blevet udsat for røveri af fire ukendte gerningsmænd foran en restaurant på Blomstervej. 

En patrulje kørte straks til stedet og fandt her den 25-årige, som havde flere overfladiske skader.

Hører gerne fra vidner

Manden fortalte, at han i forbindelse med sit arbejde som bud skulle hente mad for en kunde på restauranten i Tilst.

Da han steg ud af bilen, kom de fire mænd gående mod ham.

Den ene af mændene trak den 25-åriges telefon ud af hans hånd, og da han prøvede at afværge, faldt han.

To af gerningsmændene begyndte herefter at sparke på ham, inden de fire mænd forlod stedet i en hvid bil – muligvis en SUV.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der har oplysninger om episoden eller mændene.

Vidner opfordres til at ringe på tlf. 114.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også