Madklubben Grill: Disker op med den ultimative all day søndagsbrunch
Kokkene hos Madklubben Grill i Aarhus har spurgt sig selv, hvordan deres bud på den ultimative brunch ser ud. Svaret finder du nu hver søndag fra 10.00 – 16.00 på Madklubbens restaurant ved Åen i Aarhus.
Madklubbens Grill ved Åen i Aarhus åbner op for brunch hver søndag fra 10.00 – 16.00. Her vil restaurantens kokke vise dig, hvordan deres ultimative start på morgenen ser ud.
Ambitionen med Madklubbens Brunch er nemlig at omfavne folks forskellige rutiner og cravings om søndagen. Derfor finder man på menukortet alt lige fra opdaterede klassikere såsom smørstegt spejlæg med ’Gammel Knas’, tørret Karl Johan og syltede bøgehatte til mere moderne morgenhits som smoothiebowls, sprøde kyllingenuggets eller knust avocado med tomater, radicchio, græskarkerner, mild chili, yuzu og krydderurter.
Priserne er, ligesom på Madklubbens andre restauranter, yderst rimelige. Det betyder, at de forskellige morgenmadsretter starter fra 22 kr. Gæsterne kan her lave alle de kombinationer, de lyster, så det kun folks fantasi og sult, der sætter grænser for, hvordan Madklubbens Grills søndagsbrunch skal se ud.
Er man i det søde hjørne disker Madklubben også op med en række søde favoritter. Blandt andet deres friskbagte æbleskiver med citronskal & dulce de leche, lun øllebrød med vaniljeflødeskum & Unikas karamelsten eller smørstegt surdejsbrød med rørsukker, kanel, creme fraiche & blåbærsyltetøj.
“Det er alle de retter, som os kokke i køkkenet drømmer om, når vi vågner en weekendmorgen, som vi nu har samlet på menukortet. Og vi lover, at der både er noget til dem med og dem uden tømmermænd,” siger køkkenchef hos Madklubben Grill i Aarhus, Peter Madsen.