Se billederne: Madklubbens italienske Mamma åbner i dag i Aarhus
Madklubbens italienske restaurantkoncept Mamma’s åbner i dag på Frue Kirkeplads i Aarhus. Efter to udsolgte testmiddage er Mamma klar til at gå i køkkenet og kreere populære italienske livretter til alle der elsker italiensk mad.
Der er godt nyt til alle fans af italiensk mad. Madklubbens italienske restaurant Mamma’s slår i dag dørene op i Aarhus. Nærmere bestemt på Frue Kirkeplads 1. Her disker hun op med sit take på klassikere som carbonara, vitello tonnato, caprese, friskbagte pizzaer, panna cotta og meget mere.
“Et besøg hos Mamma’s er lidt som at blive inviteret hjem til ens italienske bedstemor en søndag, hvor hele familien samles til middag. Her er skøn stemning og de bedste livretter fra Italien lavet med en masse kærlighed og passion. Mad som en italiensk mamma vil elske at forkæle sin familie med,” siger Anders Aagaard, stifter og ejer Madklubbens restauranter.
Priserne på Mamma’s er, ligesom på Madklubbens andre restauranter, på et leje, hvor alle kan være med. 3 retter koster 250 kr, og for 350 kr. får man Mamma’s Family Feast med antipasti, pasta, kød eller fisk og dessert. Hvis man er tørstig, kan man for 100 kroner nyde ad libitum bobler, rødvin og hvidvin, øl og sodavand.
Mamma er blevet gennemtestet af aarhusianere
Det er ikke første dag, at Mamma er i køkkenet i Aarhus. Torsdag og fredag har der været afholdt testmiddage i samarbejde med jer læsere, hvor flere end 250 har fået et sneak peak på maden, stemningen og restaurantoplevelsen hos Mamma’s.
Du booker bord til Mamma’s lige her:
Fakta:
- Åbner d. 31. august
- Frue Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
- Åbningstider: tirsdag – lørdag fra 17:30 til 22:00
- 3 retter fra 250 kr.