Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Billetterne revet væk: Nu giver Mads Langer og kæmpe kor ekstrakoncert i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Mads Langer
Mads Langer

Det bliver stort. Det bliver vildt. Og det bliver smukt, når Mads Langer og Kor72 serverer koncerten Big is Beautiful 2022 i Aarhus.

Der er lagt op til intet mindre end en unik koncertoplevelse, når en af Danmarks mest elskede sangere og sangskrivere går på scenen i Musikhuset med et kæmpe kor i ryggen.

Billetterne til koncerten blev i første omgang revet væk, men nu er en ekstrakoncert med Mads Langer og koret stablet på benene.

Glæd dig til ikoniske hits som som Elephant, Monsters in My Mind og Mellem Linjerne og en lang række af Mads Langers andre smukke numre – nu suppleret med den overvældende klang af 450 korsangere og hans faste band.

Mads Langer er den tredje, der går på scenen til Big is Beautiful, der tidligere har præsenteret store stjerner som Tina Dickow og Anne Linnet.

Korsangere fra hele landet

Big is Beautiful 2022 er arrangeret af Kor72 – foreningen for amatørkor i DK – i samarbejde med Musikhuset Aarhus.

De op mod 450 sangere kommer fra hele landet og er rekrutteret blandt etablerede voksen- og ungdomskor.

Korarrangementerne til Mads Langer koncerten er skrevet og indstuderet til lejligheden af Jens Johansen, der også vil dirigere koret på scenen.

Jens Johansen er kendt som en ivrig forkæmper for den rytmiske kormusik i Danmark og som dirigent for koret Vocal Line.

Du kan købe billet til den storslåede koncert med Mads Langer og Kor72 her.

Hvad: Mads Langer med kæmpe kor
Hvor: Musikhuset
Hvornår: Søndag d. 2. oktober

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.