Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madskole: Varme sommerdage og træer bugnende af mirabeller hører sammen

Af anders@sommersangdigital.dk

Og går man på mirabellerov på for eksempel Brabrandstien, er det helt lovligt. På offentlige arealer må du plukke det, du kan have i din hat til privat brug. Smag på Aarhus, et projekt i Aarhus Kommune, arrangerer madskole med naturens råvarer sammen med FOF Aarhus en gang om måneden. Man kan deltage i sanketuren søndag eller skolekøkkenet mandag eller begge dele.

 

Juli måneds råvare er mirabeller, som her sidst i juli og det meste af august hænger tæt langs stier og i parker. Det kolde forår i blomstringstiden betyder dog, at der i år står mange mirabelletræer uden frugter.

madskole FOF Aarhus

Søndag den 30. juli klokken 10.00 ved den bynære del af Brabrandstien viser NaturRetur gode steder at finde mirabelletræer, og hvad man skal holde øje med, når man bruger naturen som spisekammer. På turen kan man måske også finde kirsebær, hindbær og andre spiselige frugter. Mødestedet er ved kolonihaveforeningen Åbrinken på hjørnet af Søren Frichs Vej og Ringgaden. På en tur rundt i området kommer man også forbi mange andre spiselige vilde urter og frugter, der måske endnu ikke helt er modne.

Turen er gratis, og der er ingen tilmelding.

madskole FOF Aarhus

Formålet med denne tur er at skabe en hyggelig mulighed for i fælleskab med andre at samle mirabeller til marmelade og anden madlavning hjemme i køkkenet.

 

Skolekøkken

Inspiration til det kan man så få mandag den 31. juli i madskolens anden del. I skolekøkkenet på 1. sal hos FOF, H. H. Seedorffs Stræde 7. Det er klokken 16.30 og du kan sammen med andre afprøve forskellige opskrifter.

Det er nødvendigt at tilmelde sig hos FOF til skolekøkken-delen på grund af begrænset plads. Det koster 50 kroner

Underviser i skolekøkkenet er Anemette Olesen, der har skrevet flere kogebøger med opskrifter, hvor naturens råvarer spiller en hovedrolle. Alle får opskrifter med hjem, ligesom de kan findes på Smag på Aarhus’ hjemmeside.

Deltagerne spiser de dejlige retter med mirabeller som hovedingrediens sammen og dis- kuterer smagen.

Medbring evt. forklæde og notesbog.

I august måned er råvaren hyben, og i september er det brombær. Sådan fortsætter det hele året igennem til madskolen i november slutter med slåenbær.

Læs mere om madskolen her:

 

Praktiske informationer

Tur: Lær at høste mirabeller

Tid: Søndag d. 30. juli klokken 10.00

Sted: Brabrandstien ved Åbrinken, på hjørnet af Søren Frichs Vej og Ringgaden.

Arrangør: Smag på Aarhus, Aarhus Kommune. Smag på Aarhus er støttet af Nordeafonden.

Turleder: NaturRetur

Pris og tilmelding: Turen er gratis, og der er ingen tilmelding.

Medbring: Saks, evt. bærplukker på stang samt beholder til din høst samt egne drikkevarer.

 

Del artikel

Andre læser også