Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vandkant til salg: Mægler kendt fra TV 2-program rykker til Aarhus

Af Ane Johanne Damgaard
PR-foto
PR-foto

Du kender ham nok fra boligprogrammet “Vandkant til salg”, der er blevet vist på TV2 siden 2020.

Ejendomsmægleren Adam Schnack er en af de mest kendte liebhavermæglere i Danmark.

Indtil nu har han haft base i København, men nu åbner han altså kontor i Aarhus – nærmere betegnet på Aarhus Ø.

På Adam Schnacks Facebookside er det tydeligt at se, at Aarhus-drømmen har ligget og ulmet længe. Og nu har han altså ført den ud i livet:

“Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg elsker Aarhus. Det har længe været en drøm for mig at åbne kontor i Aarhus, som jeg mildest talt holder meget af.

Så beslutningen har været let – og nu er tiden den rette til, at mit dygtige team og jeg kommer til byen,” skriver ejendomsmægleren.

“En af landets mest interessante byer”

Adam Schnack kalder endda Aarhus for en af landets mest interessante byer med masser af diversitet. Han mener nemlig, at det er vigtigt at bevare balancen mellem fortid og fremtid, når det kommer til byudvikling:

“Jeg håber, at Aarhus vil bevare sammensmeltningen af den kontrastfulde industri, den gamle boligmasse og samtidig give plads til udvikling af fremtidige ikoner, der kan virke som inspiration for alle andre.

Nye byrum og nye levesteder. Uden flere ofringer af vores kulturarv og uden at omskrive mere af den skrevne historie.

Jeg håber, at den diversitet, der hyldes i dag, vil blive hyldet for altid. Det vil kunne fastholde Aarhus på sin position som en af landets mest interessante byer,” skriver han på Facebook.

Den anerkendte ejendomsmægler indtager Aarhus med et dygtigt team og er klar til at fortælle historier om byens boliger – præcis som de er kendt for.

Ejendomsmæglerforretningen på Aarhus Ø åbnede tirsdag den 1. oktober på Irma Pedersens Gade 55Y.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.