Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mejlgade: Ny café åbner – køkkenet er fyldt med økologiske lokale råvarer

Af Line Ingwar Karlsen

Den 1. juli åbner en ny café i Mejlgade. Det er i bygningen ved siden af Chido, og i de lokaler som før husede Guld & Rødder. Navnet på caféen bliver Mælkebøtten.

 

Morgenmad når det er morgen

Nu er der ikke mange caféer i Aarhus, som åbner tidligt om morgenen. Men det gør Mælkebøtten. Alt er relativt, men de åbner klokken 7.30, og her er både morgenmad i caféen, og du kan tage det med som takeaway. Caféen lukker klokken 16.30 hver dag, og der vil være 10 siddepladser indendøre.

 

Bæredygtighed er en selvfølge

Alt er hjemmelavet, og råvarerne er så lokale som muligt. Kaffen kommer fra Kaffemekka i Hasselager, og her vil være et pænt udvalg af kaffe. Der bliver også friskpresset juice med frugter fra lokale avlere.

 

Morgenmad, frokoster og kager

På menukortet kommer der flere forskellige slags sandwich, blandt andet panini sandwich. Alt brød kommer fra Ganefryd, som også ligger i Latinerkvarteret. Der bliver også en frokostplatte, forskellige slags friske salater og ikke mindst hjemmebagte boller og kager.

 

Isbar fra Ny Lundgård Ismejeri

Is kommer der også hos Mælkebøtten. Det bliver det lille ismejeri ved Tjele, som laver isen til caféen. Isen er både håndlavet og økologiske, og er fremstillet af mælk og fløde fra gårdens egne køer.

 

Godt for Mejlgade

Den nye café, Mælkebøtten, er et spændende projekt, som klart tegner godt. Et afbræk i Aarhus’ overfyldte cykelgade. Jo flere oaser af den slags, der kommer, jo bedre, da det må sænke hastigheden på de små 15.000 hurtigkørende cyklister, som bruger gaden som cykelmotorvej, hvilket vel aldrig har været meningen.

Mejlgade: Ny café åbner - køkkenet er fyldt med økologiske lokale råvarer

Mælkebøtten

Mejlgade 48A
8000 Aarhus C
Der er åbent alle ugens dage.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien