Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mæt for under 70 kroner: Her er 5 SU-venlige måltider i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: OliNico.
Foto: OliNico.

Aarhus er fyldt med gode spisesteder, og heldigvis er der også masser af muligheder for at få et godt måltid mad uden at skulle gribe til opsparingen.

Vi har fundet 5 spisesteder i Aarhus, hvor du kan få et lækkert måltid for under 70 kroner. Guiden byder på alt fra salat og pita til burger.

Mæt for under 70 kroner: Her er 5 SU-venlige måltider i Aarhus
Foto: Burger Booms Facebookside.

Frokost-burgermenu for 69 kr.

Sommetider er man bare i humør til en snasket burger med fritter og sodavand, ikke?

Hver mandag til fredag kl. 11-15 tilbyder Burger Boom en frokostmenu til kun 69 kroner, som inkluderer den gyldne trio.

Hvor: Burger Boom, Østergade 14, Store Torv 18 og Vesterbrogade 4.


Mæt for under 70 kroner: Her er 5 SU-venlige måltider i Aarhus
Foto: Mr. Mums’ Facebookside.

Salat fra Mr. Mums 60 kr.

Hos Mr. Mums har de virkelig forstået, hvordan man får en salat til at blive et velsmagende og fuldendt måltid.

Vi er vilde med deres krebsehaler og de syltede æbler som topping. Og så må du aldrig snyde dig selv for den geniale hyldeblomstdressing.

Du får en almindelig salat for 60 kroner og en stor for 70 kroner.

Hvor: Mr. Mums, Jægergårdsgade 12 og Rosenvangs Allé 186.


Mæt for under 70 kroner: Her er 5 SU-venlige måltider i Aarhus
Foto: OliNico.

Gourmet-frokost for 55 kr.

Hver mandag til fredag kl. 11.30 til 14 tilbyder OliNico Gastro Grillbar i Mejlgade på dagens frokost til kun 55 kr.

Dagens frokost består altid af et stykke kød eller fisk akkompagneret af årstidens grønt. Menuen skifter hver dag, så du kan roligt komme igen og igen.

Hvor: OliNico, Mejlgade 35.


Mæt for under 70 kroner: Her er 5 SU-venlige måltider i Aarhus
Foto: Bánh Mì Bandits.

Bánh Mì for 65 kr.

Er du i humør til vietnamesisk streetfood med masser af smag, skal du forbi Bánh Mì Bandits.

Her får du en Bánh Mì-baguette for 65 kr. og en salat for 60 kr.

Hos Banditterne er der skruet op for smagen, og vi elsker både deres baguette og salat – deres lækre marinader og cremer kan ikke beskrives men skal simpelthen smages.

Hvor: Bánh Mì Bandits, Nørregade 34.


Overdådig pita for 60 kr.

Der er en grund til, at The Pita Corner på Vesterbro Torv er blevet så populær. Her får du nemlig virkelig gode pitaer, og der er ikke sparet på fyldet.

Foruden masser af grøntsager og god dressing får du enten lam, oksefilet, oksebøf eller kylling i din pita for 60 kr.

Vores personlige favorit er deres pita med falafel, som faktisk kun koster 50 kr.

Hvor: The Pita Corner, Vesterbro Torv 17.

Del artikel

Andre læser også