Saftigt stunt: Mand blev anholdt for at kaste med vandmeloner
Vandmelonerne er netop nu på sit højeste, og de er langt om længe begyndt for alvor at smage af sommer.
Derfor kan man næsten ikke forstå, at nogen skulle kunne finde på at kaste rundt med dem i stedet for at guffe dem i sig.
Men det var altså lige præcis det, der var tilfældet tirsdag formiddag på Dirch Passers Gade.
Påvirket af spiritus
Ifølge Østjyllands Politi modtog de en anmeldelse om, at en af kunderne i et supermarked var højtråbende og udadreagerende.
Derfor blev der brug for, at politiet rykkede ind på stedet.
Manden blev blandt andet anmeldt for at forstyrre den offentlig orden ved netop… at kaste med vandmeloner ud på vejen.
Da politiet ankom til stedet, var en 53-årige mand, som passede på den beskrivelse, de havde modtaget, stadig til stede.
Politiet vurderede ham til at være påvirket af spiritus. Derfor tog de ham med på stationen, og han blev sigtet for ordensbekendtgørelsen.