Politiet melder ud: 60-årig mand død efter drukneulykke
En 60-årig mand er død efter en drukneulykke ved Gjerrild Nordstrand sent i aftes.
Det meddeler Østjyllands Politi.
Politiet modtog torsdag kl. 23.31 en anmeldelse om, at manden var blevet reddet i land ved stranden nær Stavnsborgvej i Grenaa.
Ifølge anmeldelsen havde ulykken fundet sted kort forinden og var blevet overværet af flere vidner.
Den 60-årige mand blev efterfølgende fløjet med helikopter til hospitalet.
Hans liv stod desværre ikke til at redde og han blev erklæret død ved ankomst til hospitalet.
De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi, der ikke har yderligere kommentarer til sagen.
Pårørende, vidner eller øvrige med kenskab til sagen kan ved behov kontakte Offerrådgivningen på telefonnummer 116 006 og tale med en professionel om sagen.
Det er gratis og uforpligtende, og man kan henvende sig anonymt, hvis man ønsker det.