Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Massiv udrykning: Mand med gevær skabte frygt ved skole i Aarhus 

skole
Foto: Google Streetview

En 54-årig mand skabte mandag morgen stor utryghed, da han gik rundt i et område i Aarhus N med et hardballvåben, der var udformet som et oversavet jagtgevær.

Klokken var 09.18, da Østjyllands Politi fik en anmeldelse fra en bekymret borger, der havde set en mand gå rundt med et gevær omkring Vorregårds Allé tæt på Vorrevangskolen.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Her havde han angiveligt viftet rundt med våbnet i nærheden af en gruppe unge mennesker, der var elever på skolen.

Følte sig provokeret af elever

Flere patruljer var hurtigt på stedet, og de fik anholdt den 54-årige, som befandt sig i området. Der blev ransaget hjemme på hans adresse, hvor betjentene fandt et hardballgevær, der svarede til det, der var blevet beskrevet af flere vidner. 

Den 54-årige erkendte, at han havde gået rundt med geværet, og forklarede, at han havde følt sig provokeret af nogle af de ældre elever på skolen.

Han blev sigtet for trusler på livet, og blev taget med på stationen til nærmere afhøring. Geværet blev beslaglagt med henblik på konfiskation og senere destruktion, inden han blev løsladt efter endt afhøring.

Ingen kom noget til i forbindelse med episoden. Østjyllands Politi har været i dialog med skolen omkring hændelsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.