ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet søger vidner: Mand overfaldet ved højlys dag midt i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Normalt er man ikke nervøs for at blive overfaldet, når man bevæger sig ud ved middagstid en søndag midt i Aarhus.

Ikke desto mindre var det tilfældet for en 41-årig mand, som søndag kl. 13.18 kontaktede politiet og fortalte, at han netop var blevet overfaldet af nogle mænd på Birketinget ved Skovbrynet i Aarhus C. 

Det skriver Østjyllands Politi døgnrapporten.

Mænd sparkede på bil og overfaldt føreren

Da politiet kom frem, traf de den 41-årige, der havde fået nogle skader i ansigtet. Han forklarede, at han var kommet kørende i sin bil, da en gruppe mænd krydsede vejen til fods.

Mændene havde tilsyneladende været utilfredse med den 41-åriges kørsel, og da den ene sparkede på hans bil, steg han ud for at tale med dem. 

Efter en diskussion endte det ifølge den 41-årige med, at tre-fire mænd overfaldt ham med slag, inden de stak af fra stedet. 

Gerningsmændene var væk, da patruljen kom frem, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere. 

Så du overfaldet, hører politiet gerne fra dig på tlf. 114. 

Del artikel

Andre læser også