Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Markante Aarhus-personligheder er nye AGF-ambassadører

Af anders@sommersangdigital.dk

Poul Krebs, Rikke Øxner og Morten Frost er kommet med på ambassadør-holdet i AGF.

Siden 2011 har AGF haft et ambassadørkorps bestående af Aarhus-personligheder med en stor kærlighed til byen og AGF.

I 2016 blev ambassadør-holdet revitaliseret med nye medlemmer og ved samme lejlighed blev Heine Bach udnævnt som formand.

Dengang blev ambassadørerne som minimum udnævnt for en tre-årig periode, og denne periode blev forlænget i 2019 med enten et eller to år for at sikre en løbende fornyelse af ambassadørholdet.

Tiden er derfor nu inde til at få nye kræfter på banen, og det bliver i skikkelse af Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, badminton-legenden Morten Frost samt musiker Poul Krebs, som alle har taget imod opfordringen fra AGF’s bestyrelse om at blive AGF-ambassadør.

Markante Aarhus-personligheder er nye AGF-ambassadører

Stolte over at kendte profiler er med

“Vi er stolte over, at Rikke, Morten og Poul alle har takket ja til at blive en del af vores ambassadørhold. Vi har stor glæde af vores ambassadører, som er med til at sætte klubben i et positivt lys og bakke op om forskellige tiltag.

Fælles for de tre nye ambassadører er, at de er markante Aarhus-personligheder, som på hver deres måde kan være med til at bringe ny energi ind i vores ambassadør-korps, og vi glæder os til at se dem til vores kampe, siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF.

De tre nye ambassadører afløser tidl. regionsformand Bent Hansen, folketingspolitiker Morten Østergaard og DR-journalist Anja Pil Overby.

Det har hele tiden været planlagt at skifte ud i ambassadør-korpset her ved indgangen til 2021, og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Bent, Morten og Anja for deres indsats.

Jeg er sikker på, at de fortsat vil følge klubben tæt og holde klubfanen højt – også selvom de ikke længere er en del af ambassadør-korpset, siger ambassadørformand Heine Bach, der ser frem til at få de nye ambassadører på holdet.

Det er tre stærke kort, som AGF’s bestyrelse har udpeget som ambassadører. De har forskellige baggrunde og kompetencer, som vi kan bringe i spil i AGF. Jeg ser frem til et godt samarbejde med dem til gavn for AGF og Aarhus, siger Heine Bach.

Med udskiftningen består AGF’s ambassadørhold nu af følgende medlemmer:

  • Musiker Poul Krebs
  • Badminton-legende Morten Frost
  • Festugedirektør Rikke Øxner
  • Musiker Thomas Helmig
  • Karin Salling
  • DJ og producer Morten Breum
  • Journalist og krigskorrespondent Rasmus Tantholdt
  • Teolog og fhv. biskop Kjeld Holm
  • Michelin-kok Wassim Hallal
  • Journalist og forfatter Frits Christensen
  • Formand Heine Bach

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.