ANNONCE
Masser af gratis aktiviteter på Aarhus Havn
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af gratis aktiviteter: Oplev Aarhus Havn til lands, til vands og i luften

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Åben Havn
Foto: Åben Havn

Der er store oplevelser i farvandet, når Aarhus Havn inviterer til åben havn lørdag d. 27. august kl. 11-15.

Aarhus Havn er som landets største erhvervshavn fyldt med store maskiner, skibe og spændende virksomheder, som du kan få indblik i til åben havn, hvor der vil være masser af spændende, gratis aktiviteter.

Åben havn er en dag for både børn og voksne, som foregår på Krydstogtpladsen overfor Dokk1. 

På lørdag kan du opleve følgende:  

  • Sid bag rattet i en ægte brandbil og oplev en redningsøvelse helt tæt på
  • Find skjulte skatte i en kæmpe sandkasse
  • Hop på en busrundtur og besøg havnens virksomheder
  • Tag på en rolig havnerundfart med slæbebåden JAKOB og træskibet M/S TUNØ 
  • Mærk suset i en hurtig RIB-båd med Aarhus SeaRangers eller i redningsbåden NORDFALCKEN
  • Besøg slæbebåden HERMES, skonnerten BRITA LETH, forskningsskibet AURORA og Marinehjemmeværnets flagskib BRIGADEN
  • Vind en flyvetur over Aarhus med Nordic Seaplanes
  • Deltag i åben havn-løbet med 3000 andre deltagere - tilmelding her 

Udover åben havn-løbet og overflyvningerne med Nordic Seaplanes er samtlige aktiviteter på dagen gratis. Og der er mulighed for at købe mad og drikke ved boderne, hvis sulten/tørsten melder sig.

Så tag hele familien med og oplev Danmarks største erhvervshavn til lands, til vands og i luften!

Hvad: Åben havn
Hvor: Krydstogtpladsen i Balticagade
Hvornår: Lørdag d. 27. august kl. 11-15

Del artikel