Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Af Redaktionen

Små, hyggelige kaffebarer fylder en del i det aarhusianske caféliv, og flere steder begynder at servere den grønne, nærende matcha-te.

Måske har du set drikken på Instagram, hvor den gør sig godt i feedet. Men matcha er ikke kun smuk – den smager også godt.

Dertil indeholder drikken masser af antioxidanter, mineraler og vitaminer, og man kan beskrive smagen som en rund, cremet nøddesmag med en undertone af mild, grøn te.

Mange drikker matcha som alternativ til kaffe, fordi indholdet af koffein er en del mindre. Drikken giver stadig et boost, men uden et efterfølgende energidyk eller sitren i kroppen.

Vi har samlet fem aarhusianske caféer, hvor du kan købe en god matcha-latte.

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Den økologiske bager – Emmerys

Emmerys bageri og kaffehus er kendt for deres økologiske råvarer. De serverer alt, hvad hjertet begærer inden for brød, bagværk og søde sager. Dertil kan du få en varm matcha latte eller iced matcha.

Hos Emmerys laver de deres matcha med havredrik. Du kan finde matcha i alle Emmerys butikker – i Aarhus er der fem forskellige.

Hvor: Emmerys Guldsmedgade 24-26, Emmerys M.P. Bruuns Gade 49, Emmerys M.P. Bruuns Gade 25 (Bruuns Galleri), Emmerys Nordre Strandvej 24 (Risskov), Emmerys Silkeborgvej 226 (Åbyhøj)
Hvor meget: 40 kr. for en lille / 45 kr. for en stor

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Hjemligt og farverigt – Den gule café

Lyserøde vægge og en gul disk falder i øjnene, som det første, når man træder ind i caféen.

En grøn kop matcha, passer perfekt til den farverige indretning. Du kan enten tage den to-go eller blive og nyde den hyggelige stemning i caféen.

Par din matcha med bagværk fra Berta Bageri eller hjemmelavede lækkerier fra morgen- og frokostmenuen.

Hvor: Jægergårdsgade 2A
Hvor meget: 45 kr.

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Grøn mad og drikke – Café GLAD

Café Glad har ligget på Frederiks Allé siden 2005.

Lige siden har økologi, bæredygtighed, sundhed og god smag været det vigtigste i caféen, og alle salater, dressinger, boller og kager er lavet fra bunden – og du kan både nyde dem i den lille café eller som take-away.

En kop matcha med havredrik passer alt andet end lige til den muntre café.

Hvor: Frederiks Allé 127 
Hvor meget: 55 kr.

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Discokugle og pladespiller – MARIES

Hos Maries bliver du inviteret på matchalatte, kaffe og boller med smør og ost.

Caféen åbnede den 1.august i år med et brag af livemusik, bobler og et ønske om, at du her kan finde dit “safe space”.

Caféen er indrettet med træmøbler, pladespiller og bløde puder, men rummer også lyserøde farver og discokugle på toilettet.

Hvor: Nørre Allé 78 
Hvor meget: 45 kr.

Matcha-guide: Her kan du få den populære grønne drik i Aarhus

Fattigmandskost i nye klæder – GRØD

GRØD har nyfortolket idéen om grød som fattigmandskost.

Cremet havregrød med lækre toppings som karamel, nøddesmør, friske bær og chokolade får mundvigene til at løbe i vand. En lun matcha passer perfekt til den varme grød.

Serveringen står også på smoothie bowls med matcha og mango eller salte grødretter, som risotto eller daal.

Hvor: Graven 24
Hvor meget: 45 kr. for varm matcha latte / 49 kr. for iced matcha latte.

Del artikel

Andre læser også