Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det nu: Stor garnbutik slår dørene op i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Hvis du elsker at strikke og/eller hækle, så har vi særdeles godt nyt.

Når weekenden er omme, slår Mayflower dørene op til deres nye shop-in-shop i Salling.

Mandag 30. september åbner den 150 kvadratmeter store butik i Sallings stormagasin i Aarhus, som bliver fyldt med garn, opskrifter og tilbehør til strik og hækling.

Gå på opdagelse i stort udvalg

Mayflower-shoppen, som åbner både i Aarhus og Aalborg, byder på et bredt udvalg af Signatur- og Premium kvaliteter samt et inspirerende udvalg af opskrifter, der spænder fra klassiske og eksklusive designs til de nyeste trends.

Både nye og erfarne strikkere samt hæklere kan få inspiration, kvalificeret vejledning og kreativ sparring fra Mayflowers kompetente medarbejdere, som selv er erfarne og passionerede med garn.

mayflower garnbutik salling aarhus
Visualisering.

”Da Salling henvendte sig til os med ønsket om samarbejde, var vi slet ikke i tvivl om, at vi kan tilbyde det stærkt stigende antal af craftere i og omkring Jyllands to største byer alt det, de skal bruge til både små og større garnprojekter indenfor beklædning, accessories og interiør,” siger direktør i Mayflower, John Heberg Svendsen.

Kom med til åbningsfesten

Når Mayflower åbner i Salling Aarhus mandag 30. september 2024, er der særlige åbningstilbud, lidt godt til ganen, god musik, goodiebags og mulighed for at møde den trendy hækledesigner Rose Svane.

Program for åbningsfesten
Til åbningen i Aarhus kan du opleve:

  • Kl. 10.00: Den nye Mayflowers-shop på 4. sal slår dørene op. Der vil være bobler og kaffe, og du kan gå på opdagelse i et bredt udvalg af kvalitetsgarn og blive inspireret af spændende designs og opskrifter, mens Mayflowers DJ fylder den nye shop med god stemning.
  • Kl. 15-17: Mød hækledesigneren Rose Svane som redefinerer hæklekunsten og skaber en meditativ oase, hvor kreativitet og ro forenes.
  • Goodiebags: Der uddeles 100 goodiebags pr. dag 30. september og 1. oktober til de første 100 gæster i den nye Mayflower-shop.
  • Frem til 5. oktober: Spar 30% på hele shoppen (undtaget Mayflower Premium og opskrifter).

Mayflower er en virksomhed med en lang historie og store vækstambitioner anerkendt med Børsens Gazelle flere år i træk.

En virksomhed med webshops i Danmark, Tyskland, Holland, Østrig, Polen og USA – og udover de kommende shop-in-shops i Salling har de også en fysisk butik ved hovedkontoret i den nordjyske by Brønderslev.

Hvad: Mayflower åbner garnbutik
Hvor: På 4. sal i Salling Aarhus
Hvornår: 30. september kl. 10:00

Læs mere om åbningsfesten lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien