Med kransekage og bobler: Slut året af med festligt nytårsløb
Nytår er traditionernes holdeplads.
Hvert år SKAL det være ‘same procedure as every year, James’ – Dronningens nytårstale, champagne, kransekage og fyrværkeri.
De seneste år er en mere aktiv tradition sørme også begyndt at bide sig fast i Aarhus.
Nemlig Kamstrup Nytårsløbet.
For hele familien
Når der inviteres til årets sidste løb, er det med distancer for hele familien, og der er både en rute på 10 og 5 kilometer.
Tilmeldingen er åben online frem i aften kl. 23.00. Såfremt der stadig er startnumre på løbsdagen, koster onlinetilmelding 100 kr. ekstra i eftertilmelding d. 31. december.
Dit startnummer kan afhentes på løbsdagen fra kl. 08.45 i Aarhus Atletik- og Løbeakademi//Havreballe Skovvej 11.
Du kan få opbevaret dine ting, mens du løber. Det er gratis og under opsyn, men på eget ansvar.
Kransekage og bobler
Det skal selvfølgelig fejres, at det er nytårsaften og i mål serveres der derfor en goodiebag med bobler og kransekage til alle deltagere efter løbet.
Bobler og kransekage kan nydes indendørs i den store hal.