Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

29-årige Peter Burns fundet død: Politi og beredskab massivt til stede på havnen

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk

Politi og beredskab er mandag rykket ud på Inge Lehmanns Gade, efter en melding om en drukneulykke på havnen i Aarhus. Østjyllands Politi bekræfter nu, at den 29-årige mand, der ikke er set siden natten til søndag den 5. december, er blevet fundet død.

“Den 29-årige mand, som forsvandt efter en bytur i Aarhus i starten af december, er i dag blevet fundet død i havnen ved Navitas i Aarhus. De pårørende er underrettet,” skriver Østjyllands politi på Twitter.

Af opslaget fremgår det, at en borger opdagede den 29-årige kl. 13.09 og ringede 112.

“Vi skal nu have klarlagt dødsårsagen og har ikke yderligere information på nuværende tidspunkt. Vi vil nu slette de efterlysninger, hvor vi har bragt billeder af den 29-årige, og vi opfordrer til, at alle der har delt efterlysningerne, gør det samme,” skriver Østjyllands Politi videre på Twitter.

Østjyllands Politi har ledt efter den 29-årige mand siden 5. december. Eftersøgningen var dengang koncentreret omkring Aarhus Ø, hvor politiet ledte med hunde og med assistance fra Østjyllands Brandvæsen.

Billeder fra Inge Lehmanns Gade viser, at brandvæsenet ligeledes var til stede under mandagens aktion. Det samme var ambulancefolk og dykkertjenesten.

29-årige Peter Burns fundet død: Politi og beredskab massivt til stede på havnen
Foto: presse-fotos.dk
29-årige Peter Burns fundet død: Politi og beredskab massivt til stede på havnen
Foto: presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også