Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Memets Delikatesse retter skuden op: Genåbner butik efter massiv renovering

Af Freja Dumont

Memets Delikatesse på Frederiks Allé 105 kan fra i morgen, den 22. februar kl. 12:00, atter byde gæster på salater, falafler, samosaer og forskellige mellemøstlige fødevarer efter længere tids nedlukning grundet renovering.

Specialbutikken var i slutningen af december en tur igennem mediemøllen efter samtlige brud på fødevareloven, hvilket resulterede i adskillige bøder, indskærpelser og sure smileyer.

Derudover dukkede der flere anklager op fra ansatte om dårlig hygiejne i samtlige af kædens fire butikker – herunder specielt den på Frederiks Allé.

Men nu har ejeren Memet Kocak eftersigende fået styr på hygiejneproblemerne:

”Jeg kunne godt have valgt at give op og dreje nøglen om. Men jeg besluttede mig for at tage mig sammen og få styr på alle de ting, der ikke var i orden.

Som et led i det har jeg nu ansat et komplet nyt hold af medarbejdere i alle butikker – og jeg oplærer jeg dem personligt i alt fra rengøring til kundeservice, så jeg ved, at tingene bliver gjort ordentligt.

Jeg lover, at der ikke som meget som en plet at komme efter, næste gang Fødevarestyrelsen kommer på besøg,” siger Memet Kocak.

Lukkede butikker for at få styr på problemerne

Som konsekvens af den manglende hygiejne i flere af butikkerne tog Memet Kocak i slut december beslutningen om at lukkede alle sine fire butikker for en stund, så der kunne blive gjort ordentligt rent og rettet op på hygiejnen.

Som den sidste butik i rækken genåbner Memets Delikatesse på Frederiks Allé nu igen.

Og stedet må siges at have fået den helt store overhaling; der er nemlig både kommet nyt gulv og køkken samt nye vægge, lofte og lys med mere. Derudover er der naturligvis blevet indført en helt ny tilgang til rengøring og hygiejne blandt de ansatte.

”Jeg har taget alle anklagerne meget seriøst, og derfor er to af mine butikker blevet totalt renoveret – de andre to har fået en virkelig heftig gennemgang, så der ikke er noget at komme efter i forhold til hygiejnen.

Det har ikke været billigt, men det er klart det hele værd, så jeg kan få mine glade kunder tilbage.

Jeg glæder mig til at byde dem indenfor til gode tilbud og vise dem min ”nye” butik på Frederiks Allé i morgen,” siger Memet Kocak.

Og de gode genåbningstilbud må siges at holde stik  – du får nemlig blandt andet 400 gram blandet salat for en flad 5’er, falafelruller til 10 kr. og sodavand til 5 kr.
Memets Delikatesse retter skuden op: Genåbner butik efter massiv renovering

Nyt kapitel hos Memets Delikatesse

Memet Kocak kom allerede i arbejde i 1992 i sin fars butik, Kloster Grønt & Frugt, på Klostergade, hvor han i en tidlig alder lærte, hvordan branchen fungerer.

På lidt over et år har Memet Kocak, i samarbejde med sin søster Hayriye Kocak, etableret fem butikker i kommunen med tre i Aarhus C, en i Viby og en i Lystrup – den i Lystrup har Memet Kojac dog for nyligt valgt at lukke, så han kan fokusere 100 procent på de resterende fire butikker.

Alle butikker er altid velbesøgte blandt andet på grund af det store og gode udvalg til virkelig gode priser.

Vi håber derfor på, at Memets Delikatesse nu har fået vendt skuden, så de ikke ender i lignende sager fremover.

Hvad: Memets Delikatesse
Hvor: Frederiks allé 105, Silkeborgvej 54, Ny Munkegade 1 og Møgelgårdsvej 1e

Del artikel

Andre læser også