Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mens vi venter: Nyd et julebræt med udsigt over hele Aarhus

Af Freja Dumont

I morgen er det lille juleaften – en dag der, for nogen, gerne må gå så hurtigt som muligt, så det kan blive juleaften.

Vi har dog et godt bud på, hvordan dagen før dagen kan bruges på hyggelig vis!

På Salling Rooftop holder de nemlig åbent den 23. december, og her kan du nyde alt fra varm gløgg og æbleskiver til en velsmagende frokost f.eks. stedets juleanretning.

Her får du et fad med julesild med hjemmelavet karrysalat og friterede kapers. Rooftops hjemmerøget laks, syltede rødløg og rodfrugtchips. Flæskesteg med hjemmelavet rødkål og syltede agurker. Andepaté med grillet peberfrugt samt marineret moden brie og Primeo. Alt sammen med rugbrød, flute og smør til.

Til dessert står den naturligvis på risalamande med lun kirsebærsauce. 

Se stedets menu her. 

Efter en lækker frokost kunne man med fordel gå en tur på Salling ROOFTOP og opleve den storslåede 360 graders panoramaudsigt over hele byen herunder det smukt oplyste Strøg.

Det er altså ikke en helt dum måde at slå ventetiden ihjel på – og måske du lige falder over en ekstra julegave i Salling på vej ned, når du er færdig med at spise.

Del artikel

Andre læser også