Mikkeller i Aarhus serverer mexicansk mad og drikke

På lørdag den 8. juli teamer Mikkeller Bar Aarhus endnu en gang op med Chido Mexican Grill og deres Test Kitchen koncept. Denne gang har de også fået Arla Unika med på vognen. De har udviklet tre forskellige mexicanske items, som alle er baseret på Arla Unikas oste.
Menuen ser således ud:
– Espresso Taco, intens kaffe, røg og øl
Barbacoa, Chipotle Mayo, øl-syltede rødløg, espresso glaze & kaffeost
– Cheese Table Quesadilla, triple cheeeese
Goude, Gnalling, “Den Hvide Dame”, syltede radisser & pecannødder i honning
– Drunken Chicken
Øl-braiseret kylling, syltede rødløg, koriander, creme af “Den Hvide Dame” & humleost.

Mexikanske drikke med slange
Derudover er der sørget for rigelige mængder af mexicansk inspirererede drikkevarer til at komplimentere maden. Nogle af fadøllene bliver:
– La Sireneta, helt ny mexican style lager med chili og lime
– Tequila fadlagret øl, 8 måneder på Jalisco Tequila fade
Sidst men ikke mindst er der release på en helt ny, limited og banebrydende mezcal. En mezcal lavet med klapperslanger! Mezcal Up Your Ass er navnet.
– Der er kun lavet 200 flasker, og på dagen vil det være muligt at prøve den nye mezcal serveret i traditionelle mexicanske copitas. Der vil være 4 flasker til salg “to go”.
Mad vil blive serveret fra kl. 15 og indtil kl. 21 eller til der ikke er mere.

