Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis kaffe og brød: Kendt bageri slår dørene op til ny café

Af Freja Dumont

Nu kan alle, der befinder sig på Trøjborg, snart se frem til at kunne nyde en god frokost, lækkerier til kaffen eller godt brød på morgenbordet.

Mandag den 1. maj kl. 7 åbner det aarhusianske restauratørvirke MIB nemlig endnu en butik og café med navnet MIBbageri på Trøjborg

I forbindelse med åbningen af det nye sted byder MIBbageri på smurte rundstykker, kaffe og kagemand – så længe lager haves – fra kl. 7 den 1. maj.

Herefter kan der købes brød for kun 25 kroner, og der vil derudover være en masse andre lækre åbningstilbud.

MIBbageri Trøjborg bliver en del af MIB’s bagerikæde MIBbageri med allerede flere lokationer i Aarhus og omegn.

I bageriet tilbydes friskbagt bagværk og konditorkager fra eget lokale bageri i Skødstrup samt et bredt udvalg af morgenmad, frisksmurte sandwich, højtbelagte smørrebrød, økologisk kaffe og smagfuldt bagværk – to go eller to stay.

Her er mulighed for både at købe med til kontoret, derhjemme eller nyde i butikkens nyetablerede caféområde.

XXX

Hos MIB glæder man sig til at servicere på Trøjborg, samt blive nabolagets nye bager og café med plads til både hyggestunder og netværksmøder med den gode stemning og gastronomi i højsædet.

”At vi har fået muligheden for en butik på Trøjborg, er en milepæl for MIB. Trøjborg er et fantastisk område og absolut et område i vækst, som MIB virkelig ønsker at være en del af.

Butikken bliver en minimalistisk bagerbutik med fokus på de gode bager- og konditortraditioner, som vi hos MIB er kendt for. Jeg glæder mig utroligt meget til at møde de mange gode mennesker på Trøjborg,” udtaler indehaver Martin Ib.

MIB flytter ind i Fru Nielsen-bagerens tidligere lokaler på det sublime hjørne af Tordenskjoldsgade, hvor lokalerne har fået en totalrenovering. Her bydes indenfor i et helt nyt univers ved et velkendt bageri med en genkendelig butiks-DNA.

Hvad: Åbning af MIBbageri
Hvor: Tordenskjoldsgade 18, 8200 Aarhus N
Hvornår: Mandag den 1. maj

Del artikel

Andre læser også