Åbne for alle: Besøg nye restauranter i Musikhuset
Musikhusets ikoniske lokaler er blevet beriget med nye store smagsoplevelser.
Så sent som 14. august slog Restaurant Maestro og Johan R – modern eatery dørene op, så nu kan du opleve de to nye nordiske spisekoncepter under ét og samme tag.
Bag begge spisesteder står den kendte aarhusianske restauratør MIB, der samtidig har overtaget kantinedriften samt alt event, møde og backstage-forplejning i kulturhuset.

Slå dig ned i Olivenlunden
Alle ugens dage fra kl. 11.00 kan du tage plads i den stemningsfulde Olivenlund i Musikhusets foyer – uanset om du har billet til en forestilling eller ej.
Her byder Johan R på alt fra friskbagt bagværk, smagfuld brunch, frokostklassikere og snacks til moderne brasserieretter, ligesom du kan nyde kaffe, øl, vin og udsøgte cocktails i de hyggelige omgivelser.
Menuen er baseret på sæsonens nordiske råvarer og skifter løbende, så du altid får en frisk og smagfuld oplevelse.


”JOHAN R er byens nye samlingssted. Den forlængede dagligstue med plads til alle. Atmosfæren er hyggelig, her er afslappet og indbydende, og menukortet favner bredt, så der altid er noget for enhver smag.
Det er et gastronomisk leverum og smagsoplevelser, som man vil komme igen for. Vi kalder det et modern eatery, fordi vi kan det særlige at kombinere pulsen af kultur med en helt ny nordisk smag i Musikhuset. Dét er da moderne,” udtaler indehaver Martin Ib.

Smagsoplevelser fra øverste skuffe
Akkurat ligesom hos Johan R er alle – lige fra koncertgæster til nysgerrige forbipasserende – mere end velkomne til at tage turen op ad trappen til 1. sal i Musikhusets Foyer.
Her finder du byens nye gastronomiske centrum – Restaurant Maestro, der har smagsoplevelser fra allerøverste skuffe på menuen.


Restauranten er åben torsdag, fredag og lørdag (samt udvalgte dage med forestillinger) fra kl. 17.00, hvor der serveres fine dining med raffinerede nordiske 2-5 retters sæsonmenuer og vine i særklasse.
Maestro er for dem, der søger det sublime i gastronomien – en restaurantoplevelse, der appellerer til alle sanser – og et oplagt sted at besøge, når du skal til arrangement i Musikhuset eller hvis du skal ud at spise i det centrale Aarhus.
En del af MIB
Restaurant Maestro og JOHAN R, centralt beliggende i Musikhuset Aarhus, drives af det aarhusianske restauratørvirke MIB – et smagfuldt og alsidigt madunivers, hvor madglæde, kvalitet og mangfoldighed er de bærende værdier.
MIB-universet spænder vidt og er i konstant udvikling. Det rummer alt fra restauranter og frokostordninger til catering, bagerier og måltidskasser – alle med samme kompromisløse tilgang til gode råvarer, innovative smagsoplevelser og høj faglig stolthed.
Fælles for alle MIBs koncepter er et moderne køkken, hvor der arbejdes ud fra tydelige værdier og høje standarder. Uanset om maden serveres til hverdag eller fest eller nydes i stemningsfulde omgivelser er ambitionen den samme: at skabe madoplevelser, der begejstrer, overrasker og samler mennesker.