Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Explore the World with Aarhus: Midnatsåbent med Verdensbilleder den 1. juni

Af anders@sommersangdigital.dk

Fredag 1. juni 2018, når butikkerne i Aarhus City holder åbent til midnat og tusindvis af mennesker i løbet af dagen og aftenen finder vej til Aarhus midtby, bliver det også med muligheden for at se spektakulær dans fra de sydlige himmelstrøg.

 

Den århusianske dansescene Bora Bora – Dans & Visuelt Teater er nemlig gået i et unikt samarbejde med Aarhus City Forening om at præsentere en helt særlig optræden som en del af arrangementet ”Verdensbilleder – Explore the World with Aarhus”. Byens besøgende bliver dermed beriget med italiensk ”aerial dance” i særklasse, og byens dansescene får mulighed for at give Smilets By en helt ekstraordinær og gratis kulturoplevelse.
 

Bora Bora præsenterer på Bispetorvet forestillingen “Hill Sphere” – en ”aerial dance” af dansekompagniet Il Posto fra Italien. I forestillingen hænger danserne i wires ned fra en kran placeret på byens centrale torv, og tilskuerne inviteres ind i en magisk verden, hvor danserne flyver gennem luften, og hvor tyngdekraften ikke eksisterer. Sidst Aarhus City samarbejdede med Bora Bora var i 2016, hvor spanske dansere dansede på siden af Aarhus Domkirkes tårn.

 

Jesper De Neergaard, kunstnerisk leder af Bora Bora, er begejstret for de muligheder, som samarbejdet med Aarhus City Forening giver: ”Explore the World with Aarhus er den perfekte lejlighed til at vise hele Aarhus’ befolkning virkelig god og anderledes dans. Danserne i Il Posto-dansekompagniet er unikke kunstnere, der kan noget helt specielt i det offentlige rum”, udtaler Jesper De Neergaard.

 

Forestillingen ”Hill Sphere” kan opleves på Bispetorvet fredag 1. juni kl. 17.00 og 20.00.

 

Fakta om Verdensbilleder 2018

Rejse-, shopping- og kulturfestivalen ”Verdensbilleder – Explore the World with Aarhus” er en årligt tilbagevendende tradition for borgerne i Aarhus og det øvrige Jylland.

Explore the World with Aarhus: Midnatsåbent med Verdensbilleder den 1. juni

Temaet for eventen i 2018 er “Explore the World with Aarhus” med fokus på VM-fodbold samt rejse-, kultur-, shopping- og kulinariske indslag fra mange verdenshjørner, herunder gratis koncerter, dans og underholdning i byrummet, og meget andet.

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.